facebooksøg
Boldklubben FREM

Tak for denne sæson

14. juni 2009
Peter Poulsen fører holdet på banen
Foto. Niels Buch
Sæsonen 2008/2009 er slut. Frem måtte af grunde, der er beskrevet andet sted, stille op til dagens kamp med 10 oldboys spillere samt 5 fra Frems 2. ynglinge for at undgå at blive straffet efter § 16.6 i DBU’s fællesbestemmelser. Det var dog ikke et helt urutineret hold, idet Frems spillere til sammen havde spillet 828 kampe. Men alderen var nok ikke ligefrem på Frems side, f.eks. er Peter Poulsen 45 år, hvilket i øvrigt gav ham rekorden som ældste 1. holdspiller nogensinde og han var samtidig anfører i dagens kamp.
 
Frem holdt nullet i 5 minutter. Så skete det uheldige, at Allan Jensen uheldigt slog et indlæg i eget mål. Frem havde svært ved at holde Viborg spillerne væk, og Allan Jensen havde efterfølgende en del gode aktioner på stregen og måtte flere gange bokse bolden væk.
 
Rasmus Nordentoft og Martin Jeppesen er ved at bygge et angreb op
Foto: Niels Buch
I kampens 16. minut scorede Viborg til 0-2 da Rurik Gislasons skudforsøg blev halvklaret, men bolden havnede hos Søren Vestergaard, som scorede. Viborg scorede igen i det 23. minut, da Rurik Gislason, i klar offside position, slap fri og scorede. Lidt tyndt, at linjedommeren ikke så det - der var tale om flere meter.
 
Kort inden pausen, og uden at Frem på noget tidspunkt havde været i nærheden af Viborgs straffesparksfelt, scorede Viborg til 0-4 efter noget klumpspil i Frems straffesparksfelt.
 
Frem havde medvind i anden halvleg, og havde i det 47. minut noget, der mindede om en chance, da Martin Jeppesen forsøgte sig med et langskud. Men det kiksede lidt, og voldte ikke problemer for Viborgs målmand.
 
Det var Viborg, der var alt dominerende. Alt andet havde også været en parodi, men Frem forsvarede sig flot, og havde faktisk en chance i det 64. minut de Yavuz Selim Özler kiksede et saksesparksforsøg efter et hjørnespark. Bolden havnede hos Peter Poulsen, men han blev skubbet i ryggen, og det lignede et klart straffespark, men dommeren dømte det ikke.
 
Det blev 0-5 i det 68. minut, og igen lignede det en offside, da Christian Muomaife slap fri i venstre side. Frem havde et glimrende skudforsøg fra Rene Poulsen i det 76. minut, men hans skruede skud, som snød Viborgs målmand, blev reddet på stregen.
 
Viborg lukkede og slukkede med et mål i det 81. minut. Et frispark på kanten af feltet ved baglinjen blev sendt skråt bagud og derefter sparket ind i feltet til en fri Rurik Gislason, som scorede til 0-6.
 
Frems flotteste og nærmest eneste gennemspillede angreb opstod i det 88. minut, da Martin O. Jensen via bander på vejen tog turen fra egen banehalvdel til Viborgs straffesparksfelt, men hans afslutning blev halvklaret af Viborgs målmand. Kort efter måtte den indskiftede reservemålmand Jannik ”Kalven” Jarlov præstere en feberredning.
 
Martin O. Jensen, en af de bedste, fører bolden frem
Foto: Niels Buch
Kampen sluttede med et 0-6 nederlag, og det er egentlig tilfredsstillende. Rekorden på største nederlag fra 1931 på 1-9 blev ikke slået. Man følte dog, at Viborg ikke spillede sig helt ud, men Frem spillerne forsvarede sig også flot, på trods af, at holdet var samlet af Oldboys spillere og Ynglinge spillere.
 
En bemærkelsesværdig sæson er nu slut - et år, hvor man troede det gik fremad økonomisk, endte i nærmest kaos. Sportsligt har det været en skuffende sæson. Holdet har langt fra levet op til mine og mange andres forventninger, hvilket placeringen i nærheden af nedrykningsstregen da også vidner om.
 
Hvor og hvornår Frems første hold spiller igen står i det uvisse, men tiden kan eventuelt fordrives med et par pokalfinaler på onsdag, når Frems U-17 hold møder FC København kl. 18 og Frems U-19 hold møder B 93 kl. 20 i Valby Idrætspark.
 
Viasat Divisionen 14. juni 2009 i Valby Idrætspark
 
Frem - Viborg FF 0-6 (0-4)
0-1   Christian Olsen (05)
0-2   Søren U. Vestergaard (16)
0-3   Rurik Gislason (23)
0-4   Rurik Gislason (41)
0-5   Christian Muomaife (68)
0-6   Rurik Gislason (81)
 
Frems opstilling:
Allan Jensen (75, Jannik Jarlov)
Rene Henriksen (69, Rasmus Bøje), Dejvid Vidojevic, Peter Poulsen (anf), Martin O. Jensen
Rene Poulsen, Martin Jeppesen (67, Lasse Dia), Miqueias Picardo Carreiro Mendes, Claus Mohrhagen, Rasmus Ricco Nordentoft
Yavuz Selim Özler
 
Reserve: Henrik Gundersen blev ikke benyttet
 
Advarsel:
Alexander Juel Andersen, Viborg (31)
 
Dommer: Mads Kristoffer Kristoffersen, Brædstrup
 
Tilskuere: 1054
 
Ref. CMH
 
Rene Poulsen fightede som i gamle dage
Foto: Niels Buch
Mens Overborgmesterkandidat Frank Jensen heppede sammen med Frems supportere
Foto: Niels Buch 
'Kalven' griber ind
Foto: Niels Buch 
Tak for støtten
Foto: Niels Buch
Holdet, der spillede for Boldklubben Frem
Foto: Niels Buch
 
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -