facebooksøg
Boldklubben FREM

Torsdag aften er der lokalopgør i Hvidovre

26. maj 2009
Thomas Seidelin blev efter kampen mod FC Fredericia kåret til dagens spiller af supporterne
Foto: Niels Buch
Efterårets lokalopgør mellem Frem og Hvidovre blev spillet i Valby Idrætspark og vundet af Frem med 2 - 1, så derfor spilles forårets opgør mellem de to hold torsdag aften på Hvidovre Stadion.
 
I weekenden spillede Frem hjemme mod FC Fredericia i en kamp, der rettede en hel del op på de seneste kampes ringe indsats. Forsvaret stod godt, og midtbanen sled og slæbte. Det eneste, der manglede, var at få sparket bolden i mål, selvom det var tæt på efter udskiftningerne i 2. halvleg, som betød, at angrebet blev meget skarpere og ikke mindst viste vilje.
 
Hvidovre var en tur i Næstved, hvor det blev til et nederlag på 3 - 0. Efter denne kamp sagde Næstveds cheftræner Kim Poulsen:
 
'Vi kan glæde os over, at vi igen i dag var spilstyrende, og denne gang formåede vi at gøre arbejdet færdigt på den sidste tredjedel af banen, så vi fik scoret nogle gode mål.
 
Der var mange fine kombinationer, og vi spillede os til chancer i en lind strøm. Og det var ikke på bekostning af vores defensiv. Den fungerede godt igen i dag, og det er dejligt, at vi igen holder nullet', slutter Kim Poulsen.
 
Jamil Fearrington spillede en stor kamp sidst. Kan han beholde sin plads i midterforsvaret?
Foto: Niels Buch
Kampen på torsdag er nummer 56 mellem de to klubber. Af de forudgående 55 kampe har Frem vundet 24 gange, 9 er endt uafgjort og Hvidovre har vundet 22 kampe. Målscoren er 88 - 84 i Frems favør, så statistisk set er der lagt op til en jævnbyrdig kamp mellem de to klubber.
 
I Viasat Divisionen er Hvidovre placeret som nummer 10 med 31 point for 26 kampe og Frem er placeret som nummer 12 med 29 point for kun 25 kampe, så med en sejr kan Frem overhale Hvidovre i tabellen.
 
I vinterpausen har Hvidovre fået ny cheftræner i Kenneth Brylle, der er kommet hjem fra Belgien. Hertil kommer, at Hvidovre har haft en rimelig stor udskiftning i spillertruppen. Der er mange gode spiller på Hvidovres hold, men specielt angriberen Anders Clausen skal der holdes et vågent øje med, på samme måde som Fredericias Rasmus Katholm blev hold nede i søndagens kamp.
 
Ingen tvivl om, at søndagens uafgjorte resultat mod FC Fredericia har styrket holdet og specielt at de kunne spille til nul. Nu mangler angribere og midtbane spillere så at sparke bolden i kassen, så begynder det at ligne noget. Set i lyset af den vilje, der blev lagt for dagen i søndagens kamp, må det uden tvivl have givet holdet en positiv oplevelse, som der kan bygges videre på i kampen mod Hvidovre.
 
Morten Svan, lad os først høre lidt om, hvordan du ser på kampen mod FC Fredericia?
 
- Med 3 nederlag i træk og med en målscore på 1-10 var det afgørende for os forsvarsmæssigt at lukke af og ikke lave nogle dumme fejl, som der har været alt for mange af i de foregående kampe. Den del af planen lykkedes, idet vi holdt nullet og holdets defensive organisation, så kampen igennem så det ganske fornuftigt ud, siger assistenttræner Morten Svan og fortsætter:
 
Morten Svan: Stort set alle mand er klar til kampen mod Hvidovre
Foto: Niels Buch
- Vi stod ganske vist lidt lavere på banen, men havde samtidig valgt at spille med 2 angribere for selvfølgelig at vinde kampen. Desværre skulle vi helt hen i 2. halvleg, før der kom en anelse snit over vores offensive spil, men de helt store chancer udeblev for både os og for den sags skyld Fredericia.
 
- 0-0 hjemme går ikke over historien, men det var vigtigt for os og for de videre kampe, at vi på ny formåede at tage point. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi endnu en gang på hjemmebane i denne halvsæson ikke kan få fuldt udbytte, siger Morten som afslutning på kampen mod FC Fredericia.
 
Hvad så med torsdagens kamp mod Hvidovre?
 
- Den kommende kamp imod Hvidovre på torsdag er, som alle ved, et lokal derby, som forhåbentlig får lidt ekstra nerve, end hvad tilfældet var imod Fredericia. Vi kan forhåbentlig med en sejr betale lidt tilbage på de manglende sejre hjemme, specielt fordi det nu er lokalrivalerne fra Hvidovre, vi står overfor. Som det ser ud nu, har vi bortset fra Frank Palka alle til rådighed i truppen på ny.
 
- Sidst, men ikke mindst, atter en tak til vores gode supportere, der i hvert fald holdt fanen højt og støttede holdet i søndags. Vi håber på at se jer i Hvidovre på torsdag og at høre jer igen.
 
28. maj kl.19.00 Hvidovre IF - Frem på Hvidovre Stadion
 
nbu
 
 
 
 
 
Et godt kæmpende Frem forsvar mod FC Fredericia
Foto: Niels Buch
 
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -