facebooksøg
Boldklubben FREM

Nu skal skuden vendes

22. maj 2009
Får Jamil Fearrington chancen fra start?
Foto: Niels Buch
For Frem slukkedes lyset i kampen mod Herfølge, hvorefter holdet nu har tabt tre kampe på stribe med en målscore på 1 - 10, og det er helt ærligt ikke godt nok. Har der ikke været det ene galt med spillet, så har der været noget andet. Undskyldninger er der nok af, men de kan ikke bruges til noget, når det handler om at vinde kampene.
 
Sidste forår lå Frem placeret under nedrykningsstregen da Viasat Divisionen gik i gang, men hurtigt blev de nødvendige point hentet hjem, og så begyndte spillerne at slappe af. Fem kampe på stribe blev tabt med en målscore på 9 - 19, og alt så mørkt ud og afgørelsen skulle falde i de sidste to kampe, som også blev klaret.
 
I dette forår er det synd at sige, at der har været ret meget at spille for. De nødvendige point blev hurtigt hentet hjem, men der, hvor der skulle have været slået søm i, blev det kun til uafgjorte resultater. Herefter løber holdet ind i samme syndrom som sidste forår, hvor det nu er blevet til tre nederlag på stribe.
 
Martin Jürgensen skal have gang i sine gode langskud
Foto: Niels Buch
Hvis vi tager udgangspunkt i den sidste kamp mod FC Roskilde, så havde alle vel regnet med tre sikre point, men når holdet ikke er klar når der bliver fløjtet op og lader modstanderen score efter bare ni sekunder, så er der noget galt. Og det viste sig hurtigt, at de bageste tropper på holdet var i det gavmilde hjørne, og angriberne kunne hverken det ene eller andet. Der var simpelthen løst krudt i deres støvler. Første halvleg, hvor Frem havde pibende medvind, blev det til et langskud og det samme i anden halvleg. Alt for lidt, hvis man vil vinde fodboldkampe, og det tror jeg alle mand på holdet vil.
 
Tidspunktet er derfor kommet, hvor holdet må vise deres trofaste støtter, at de kan tage skeen i den anden hånd, og så gå på banen for at vinde - uanset prisen. Det, der er sket i de sidste tre kampe, må være demoraliserende både for holdet og supporterne, der altid er der.
 
Søndag gælder det så kampen mod FC Fredericia, der er placeret som nummer 7 med 37 point for 25 kampe, hvorimod Frem er placeret på en megen beskeden 12. plads med 28 point for 24 kampe.
 
Atli Danielsen skal fyre den færøske kanon noget mere af
Foto: Niels Buch
FC Fredericia spillede i weekenden hjemme mod Næstved i en kamp, der sluttede 0 - 0. Efter denne kamp sagde Næstveds cheftræner Kim Poulsen:
 
'Vi var gode venner med bolden og kombinerede os næsten efter behag. Vi havde også mange gode afslutninger fra distancen, men i feltet manglede vi lige de sidste skarphed til at gøre tingene færdige.
 
Generelt er det godt at se, at vi i en svær udekamp mod Fredericia, der kun har tabt én kamp i foråret, var så spilstyrende, som vi var. Vi manglede kun den sidste træfsikkerhed, og det gjorde at vi ikke vandt', slutter Næstveds cheftræner Kim Poulsen.
 
FC Fredericias nye cheftræner Peter Sørensen ser ud til at have fået styr på sine tropper og råder da også over nogle rutinerede kræfter i Brian Fakkenor, Søren Philipp, Hans Jørgen Haysen og Viasat Divisionens topscorer Rasmus Katholm for blot at nævne nogle.
Frems trænerteam har uden tvivl haft travlt i denne uge med at få genrejst holdet og få blandet kortene rigtigt, så det er de mest motiverede elleve mand, der løber på banen for at vise, at nu skal skuden vendes, så vi er klar til den sidste afgørende slutspurt.
 
Spændende bliver det at se, om missionen lykkes, og om Viasat Divisionens topscorer Rasmus Katholm bliver stækket af et godt kæmpende og organiseret Frem forsvar, der virkelig vil vise, hvor skabet står. Ligeledes bliver det spændende at se, om angriberne og midtbanespillerne spiller med krudt i støvlerne, så de kan få høvlet nogle kasser ind bag Stig Olsen.
 
Kan Tim Ilsø vise vejen og føre holdet frem til sejr?
Foto: Niels Buch
Morten Svan siger om kampen mod FC Fredericia:
 
- Det har været tydeligt for enhver, at vi i de sidste tre kampe har haft store problemer i begge ender af felterne. Det bliver vi derfor i højere grad nødt til at tage højde for i forhold til vores tilgang til kampen imod Fredericia.
 
- Det bliver således altafgørende, at vi minimerer vores personlige fejl og ikke giver den fornødne plads til modstanderen på vores egen sidste tredjedel af banen - og i den anden ende af banen skal chancerne i større grad udnyttes, og endelig skal vi mentalt være på plads.
 
- Jeg vil med vilje undlade at sige meget mere ... men som jeg ser det, har vi stadig en mulighed for at nå vores målsætning om at slutte i top 8, men det kræver at vi på søndag kommer i gang og tager alle 3 point, slutter Morten Svan.
 
Søndag 24. maj kl. 13.00 Frem - FC Fredericia i Valby Idrætspark
 
Husk Frems damehold spiller forkamp mod GVI kl. 10.00, og at der er gratis adgang for piger og damer.
 
 
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -