facebooksøg
Boldklubben FREM

Endnu en skuffelse

10. maj 2009
Jón Rói Jacobsen får headet væk i et forsvar, der var udnødvendigt trængt i det meste af kampen
Foto: Niels Buch
For anden kamp i træk leverede Frem en skuffende indsats. Denne gang mod AB, som ganske vist ligger i toppen af rækken, men sjældent har jeg set så mange Frem fejl i en kamp, og så endda på hjemmebane. Frem stillede op i næsten samme opstilling som mod Herfølge. Martin Jürgensen havde dog erstattet Mikael Simonsen, og Mads Nielsen havde fået tjansen i målet i stedet for en skadet Thomas Seidelin. Ny i truppen var Jamil Fearrington, som fik en tjans på bænken.
 
Starten så egentlig ganske lovende ud, og efter 6 minutters spil headede Tim Ilsø bolden tæt forbi ABs mål efter et indlæg fra Nicklas Svendsen. Få minutter senere forsøgte Nicklas Svendsen sig med et langskud, som dog strøg tæt forbi mål.
 
AB fik scoret i det 14. minut da Frems bagerste gik fejl af hinanden, og det udnyttede ABs David Boysen, som slap fri og scorede med et skruet skud uden om en chanceløs Mads Nielsen i Frem målet.
 
Så var alt, som det plejer. Frem virkede opgivende, mens AB absolut ikke lavede mere end højest nødvendigt. Ud over et langskud af Martin Jürgensen i det 21. minut, som i øvrigt gik forbi mål, skete der absolut intet, før det 37. minut, hvor Frem for en gang skyld fik en chance. En dyb stikning fra Thomas Krause til Jesper Håkansson, som desværre ikke fik ram på bolden.
 
Så springer vi igen lidt i tiden - til det 49. minut, hvor Thomas Krause forsøgte sig med et par træk og et skud, men heller ikke denne gang inden for målrammen.
 
AB burde kort efter have gjort det til 2-0 i det 54. minut, da Martin Jürgensen umotiveret tabte bolden midt på banen, hvilket gav David Boysen en skudmulighed, men Frem slap heldigt, da bolden tog undersiden af stolpen.
 
Sådan ser det ud, når man kommer bagud 0 -1 - temmelig opgivende
Foto: Niels Buch
Frems forsvar - for ikke at sige det meste af holdet - spillede rigtig skidt i dag, og to minutter efter kom det til udtryk, da David Boysen slap fri i Frems højre side og driblede langs baglinjen og lagde bolden ind foran mål, hvor Casper Grønn sparkede bolden væk for næsen af en AB spiller.
 
To minutter senere brændte det igen på, denne gang efter et hovedstød, som blev forlænget ind til Simon Bræmer, men Mads Nielsen fik reddet hans hovedstød til et hjørnespark.
 
I kampens 67. minut slap Simon Bræmer fri, men Mads Nielsen fik halvklaret hans skud. Tre minutter senere forsøgte Poul Hübertz sig med et skud fra kanten af feltet, men bolden blev rettet af og gik få centimeter forbi Frems mål.
 
Nicklas Svendsen kæmper ihærdigt for at få afværget et indlæg
Foto: Niels Buch
Frems eneste chance i anden halvleg opstod i det 80. minut, hvor Jón Rói Jacobsen sendte et indlæg ind i feltet, hvor en halvt liggende Nicolaj Hansen headede tæt forbi mål. Det havde nu også været dybt ufortjent, men alligevel ærgerligt.
 
Desværre fik AB scoret minuttet efter, da der opstod en underlig situation, som nok mest af alt bunder i en misforståelse. Tilsyneladende bliver Mads Nielsen tacklet af en medspiller og taber bolden for fødderne af Simon Bræmer, som stille og roligt kan trille bolden i et tomt mål.
 
Frem spillerne virkede mere rystede end set tidligere i kampen, og to minutter efter målet tabte Casper Grønn bolden til Poul Hübertz, som hamrede bolden på overliggeren.
 
I kampens overtid fik AB scoret til 3-0, da Oliver Lund fandt en motorvej igennem Frems forsvar, og på kanten af feltet spillede på tværs til Thomas Asmussen, som sikkert sendte bolden i mål til slutresultatet 0-3.
 
Casper Grønn Larsen får endnu en gang bolden ekspederet væk fra forsvaret
Foto: Niels Buch
 
Små 2000 tilskuere overværede en kamp, som Frem stort set ikke var med i. Antallet af fejlafleveringer fra Frems side var skræmmende højt mod et AB hold, som bestemt ikke var prangende, men som heller ikke behøvede at være det. Rigtig mange Frem tilskuere var efter kampen meget skuffede. En del mente, at der var bedre måder at bruge en søndag på. Personligt ville jeg hellere set i bakspejlet have overværet U/19 holdets kamp, som på bane 16 vandt 3-1 over SønderjyskE.
 
Næste søndag gælder det en udekamp mod FC Roskilde, som med den spillemæssige og mentale krise Frem er i, godt kan blive svær. Men lad os håbe, at netop den kamp kan blive vendepunktet for Frem. Kampen begynder kl. 13.00 og spilles i Roskilde Idrætspark.
 
Viasat Divisionen 10. maj 2009 kl. 13.00 i Valby Idrætspark
 
Frem - AB 0-3 (0-1)
0 - 1 David Boysen (14)
0 - 2 Simon Bræmer (81)
0 - 3 Thomas Asmussen (90+1)
 
Frems opstilling:
Mads Nielsen
Tim Ilsø (anfører), Jón Rói Jacobsen, Casper Grønn Larsen, Nicklas Svendsen
Thomas Krause (65, Beran Camili) Nikolaj Hansen, Martin Jürgensen, Wassim El Banna (76, Danny Andersen)
Jesper Håkansson (83, Jamil Fearrington)
Søren Weibel
 
Reservemålmand Jakob Køhler Hansen kom ikke på banen
 
Advarsler:
Simon Bræmer, AB (40)
Søren Weibel, Frem (44)
 
Dommer Heine Sørensen, Viborg
 
Tilskuere: 1963
 
Ref. CMH 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -