facebooksøg
Boldklubben FREM
Boldklubben FREM - Marienlyst
25. maj 2019 14:00 Valby Idrp. Stadion
2.Division Kvalspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Kan Frem slå divisionens nummer et?

30. april 2009
Frem skal spille op til sit bedste mod Herfølge
Foto: Niels Buch
Søndag skal Frem spille mod Viasat Divisionens absolutte tophold Herfølge på udebane. Herfølge har indtil videre kun tabt tre kampe i indeværende sæson og er det mest scorende hold. Frem har haft svært ved at få puttet bolden i kassen, men har dog kun tabt fem kampe - til gengæld er det blevet til mange uafgjorte kampe.
 
I det forgangne weekend skulle Frem have mødt Viborg, men denne kamp er blevet udsat til sidste spillerunde den 14. juni, hvor Frem oprindeligt skulle have mødt Køge, som er trukket ud af turneringen. På trods af dette skal kampen skal afvikles på papiret, og det blev den i tirsdags, hvor Frem fik 3 point og en 3 - 0 sejr selvfølgelig uden at spille. Dermed er Frem placeret på en niendeplads med 28 point for 21 kampe.
 
Mikael Simonsen træner med igen
Foto. Niels Buch
Herfølge var derimod i aktion lørdag, hvor de på udebane spillede mod Næstved og vandt med 2 - 0. Det var ikke fordi Herfølge spillede prangende, men de havde den medgang, som et tophold næsten altid har. Hertil kommer at Herfølge har et meget målfarligt angreb med to hurtige og driblestærke kanter og en Henrik Toft, som er meget stærk i hovedspillet. Han både kan selv og er god til at heade videre til sine medspillere - ikke mindst til Emmanuel Ake, som fik en advarsel og derfor ikke er med imod Frem. I de bageste geledder står Herfølge også godt, men de er til at tale med, hvis de bliver udfordret.
 
Frem skal i kampen mod Herfølge undgå at lave unødvendige frispark, så de ikke får alt for mange dødbold situationer. I dødboldsituationer har det vist sig, at Frem ikke er så stærke, idet alt for mange mål i sidste øjeblik er blevet scoret på disse. Desuden skal forsvaret være meget opmærksomme på Herfølges hurtige kanter samt Henrik Toft helt i front. Som tidligere nævnt så er Emmanuel Ake ikke med, men til gengæld kan det forventes, at en anden stor angriber Lasse Rostholm er med i stedet, og han scorede så sent som mod Næstved på hovedstød.
 
Kan Frem få lukket af i forsvaret og samtidig få Herfølges forsvar ud at løbe, så er der absolut mulighed for gevinst. Sidst de to hold mødtes i Valby Idrætspark i efteråret sluttede det 0 - 0. Det er 29. gang Frem og Herfølge møder hinanden. Af de hidtil 28 spillede kampe har Frem vundet 14 kampe, 8 er endt uafgjort og Herfølge har vundet 6 kampe, så statistikken er med Frem. Men en ting er statistik, noget andet er realiteter og Frem skal virkelig spille op til sit bedste for at få point med hjem. Hvis Frem ikke kan spille op til sit bedste, så er der en vis legemsdel, der skal kæmpes ud af bukserne og netop fight er der mange spillere, der er rigtigt gode til.
 
Thomas Seidelin kan få en travl eftermiddag i Herfølge
Foto: Niels Buch
I vinterpausen har Herfølge forstærket deres hold yderligere, idet Magnus Tappert Degerfors og Heino Schou Hansen er kommet fra egne rækker, Mads Laudrup fra FCK, Mikkel Rygaard Jensen fra Charlton, Arman Mehakovic fra Køge, Søren Nielsen og Morten Nielsen fra FC Amager er kommet til. Til gengæld er der kun taget afsked med disse spillere Anders Feldsted og Peter Benjaminsen til AB, Mikael Rynell Esbjerg og Casper Abildgaard til B93.
 
Frems tilgang og afgang af spillere har vi både præsenteret og nævnt ved flere lejligheder. Tilbage står, at trænerteamet får blandet kortene på den rigtige måde, får spillerne til at lukke ordentligt af i de bageste rækker, får midtbanen til at fighte det bedste de har lært, får kant spillerne til at udfordre og får angriberne til at løbe og ikke mindst score på de chancer, som der opstår. Lykkes disse ting, så er der point at hente på Herfølge Stadion på søndag. Og så er det for øvrigt sidste gang, at vi møder Herfølge - uanset om de rykker op eller bliver i divisionen - da de i næste sæson er fusioneret med Køge og kommer til at spille under navnet HB Køge.
 
Søren Weibel skulle være klar igen
Foto: Niels Buch
Vi har talt med assistenttræner Morten Svan og spurgt ham om, hvordan det er at have de to samme hold lige efter hinanden, som vi også havde i efteråret. Morten siger:
 
- I sidste halvsæson, da vi endelig havde fået vind i sejlene efter Silkeborg sejren hjemme og havde taget point i de efterfølgende 4 kampe, stod vi overfor 2 svære kampe imod AB og Herfølge. Inden disse kampe mener jeg, at jeg sagde, at holdet nu skulle stå sin prøve. Det endte som bekendt med, at det lykkedes os at tage point i begge opgør.
 
- Nu står vi lidt i den samme situation med de 2 samme modstandere over de næste to søndage, og vi håber og tror på, at vi pointmæssigt kan komme bedre ud af det end sidste halvsæson. Det er selvfølgelig to meget formstærke hold vi skal møde, men på den anden side mener jeg også, at vi står bedre rustet end sidst, vi mødte de to klubber.
 
Hvordan ser du på kampen mod Herfølge?
 
- Vi tager selvfølgelig en kamp ad gangen og lægger ud nede i Herfølge, som givetvis er favorit i opgøret på baggrund af deres nuværende placering som nummer et og det faktum, at de ikke er så langt fra at komme i den forjættede SAS-liga.
 
Morten Svan: Der er ingen grund til ikke at tro på egne evner
Foto: Niels Buch
- Det bliver selvfølgelig svært at tage point fra duksene, men vi stoler på egne kvaliteter og går efter de 3 point med en hvis portion optimisme. Det synes jeg godt, vi kan tillade os at have, da holdet har taget point på stribe i 13 ud ad 14 kampe. (Køge kampen i tirsdags er udeladt). Der er som tidligere nævnt desværre for mange uafgjorte kampe imellem, men mange nederlag er det ikke blevet til, så der er ingen grund til ikke at tro på egne evner imod Herfølge, hvor vi i øvrigt i de tidligere sæsoner har gjort det ganske udmærket nede, siger Morten Svan.
 
Er nogle af de skadede spillere ved at være klar? 
 
- På skadesfronten lysner det, og Jon Rói Jacobsen, Søren Weibel og Mikael Simonsen er alle på træningsbanen efter de mindre omtalte skader i forbindelse med Thisted kampen. Atli Danielsen har som de fleste nok ved karantæne.
 
- Jeg er sikker på, vi får en intens og forhåbentlig også spillemæssig god kamp. Jeg er ydermere stensikker på, at vi sælger os selv så dyrt som overhoved muligt, og det ville sgu' være dejligt at tage en sejr med til Valby, når nu vi efterhånden i et stykke tid har været så ganske tæt på, slutter Morten Svan.
 
Søndag 3. maj kl. 15.00 Herfølge - Frem på Herfølge Stadion
 
nbu
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -