facebooksøg
Boldklubben FREM

Frem holdt nullet

5. april 2009
Frem løber på banen
Foto: CMH
Frem havde foretaget nogle få ændringer i forhold til seneste kamp. Det var givet, at Casper Grønn Larsen var uden for med karantæne, og han var blevet erstattet med Jamil Fearrington, som dermed fik debut. Frem var gået over i en opstilling med 3 centrale midtbane spillere, så Søren Weibel lå alene i front.
 
Kampen igennem blev plaget af en kraftig blæst på langs ad banen, og i 1. halvleg havde Frem strid modvind, hvilket i den grad satte sit præg på Frems spil. Skive havde også kampens første chance efter 8 minutters spil, hvor et lidt tilfældigt langt højt indlæg i den grad snød Thomas Seidelin, som dog lige akkurat fik det yderste af fingrene på og dermed fik reddet til hjørnespark.
 
Beran Camili med fra start
Foto: CMH
Frem fik en af sine meget få chancer i kampen i det 14 minut efter et hjørnespark, hvor en Frem spiller fik headet mod det lange hjørne, men også få centimeter forbi. Halvlegens fleste chancer tilfald Skive, og således også i det 18 minut, hvor Thomas Dalsgaard stod meget fri midt i Frems straffesparksfelt, men Thomas Seidelin dykkede ned og fik reddet.
 
I kampens 28. minut var Skive igen tæt på, da Michael Jacobsen sendte et frispark direkte mod mål fra en spids vinkel. Igen var Seidelin på pletten og fik reddet til hjørnespark. Minuttet efter stod Thomas Dalsgaard igen fri, men denne gang sparkede han forbi Frems mål fra 6 meters afstand.
 
 Frem havde lidt problemer og i perioder var Frem presset meget i bund. Chancerne var meget få, men i det 33. minut havde Frems superangriber Tim Ilsø en stor chance, da han sparkede en løs bold i Skives straffesparksfelt mod mål, men Skives målmand Martin S. Jensen fik halvklaret, og en forsvarsspiller fik sparket bolden væk for næsen af Mikael Simonsen.
 
Thomas Seidelin - sikker skanse
Foto: CMH
Skive fik halvlegens sidste chance, da Michael Jacobsen i halvlegens første overtidsminut pludselig stod meget fri, men han sendte sit skud tæt forbi Frems mål.
 
Frem havde medvind i anden halvleg, men desværre fik Frem aldrig udnyttet denne fordel. Alligevel havde Frem en stor chance i det 49. minut da Søren Weibel stjal bolden fra en Skive spiller, som så sig nødsaget til at lave en nødbremse, men helt uforståeligt dømte dommeren ikke noget - det burde have kostet et rødt kort.
 
Chancerne til de to hold i anden halvleg var generelt få. Skive havde et overtag i spillet og også en chance i det 58. minut, hvor Michael Jacobsen sendte et fladt hjørnesparksindlæg tæt over mål. 6 minutter senere måtte Seidelin igen redde - denne gang et skud fra Thomas Dalsgaard.
 
Lykønskninger til Søren Weibel
Foto: CMH
Mod slutningen af kampen fik Frem endelig gang i spillet. Startskuddet kom i det 73. minut, da et dårligt udspark fra Martin S. Jensen, som Wassim El Banna opfangede og hurtigt spillede Søren Weibel helt fri. Men selv om Weibel var helt alene med Martin S. Jensen, sendte han bolden tæt forbi mål.
 
Frem havde flere muligheder. I det 77. minut hvor et gigantisk klumpspil foran Skives målmand var tæt på at udløse mål, men overliggeren og målmanden var i vejen.
 
Frem fik scoret kampens eneste mål i det 80. minut, da Søren Weibel blev spillet fri, og med et flot loop over målmanden, fik Weibel endelig bolden i mål. Skive forsøgte med et pres i kampens sidste 10 minutter plus tillægstid, men Frem holdt stand og sikrede sig dermed 3 point i kampen om TV pengene.
 
Sejren var nok ikke en af de mest fortjente. Men specielt Thomas Seidelin, som var Frems bedste, holdt Frem inde i kampen, men også en god debut af Jamil Fearrington, og ikke mindst en meget arbejdssom Søren Weibel.
 
Næste kamp er allerede på torsdag (skærtorsdag) kl. 13:00 hvor Næstved kommer på besøg.
 
God debut til Jamil Fearrington
Foto: CMH
Viasat Divisionen 5. april 2009 kl. 15:00 på Skive stadion
Skive - Frem 0-1 (0-0)
0-1   Søren Weibel (80)
 
Frems opstilling:
Thomas Tobias Seidelin
Tim Ilsø (anfører), Jón Roi Jacobsen, Jamil Fearrington, Nicklas Svendsen
Wassim El Banna, Mikael Simonsen (74, Martin Jürgensen), Atli Danielsen, Nikolaj Hansen, Beran Camili (59, Nicolaj Mikkelsen)
Søren Weibel (88, Danny Andersen)
 
Reservemålmand: Mads Nielsen (kom ikke på banen)
 
Advarsel: Jón Rói Jacobsen, Frem (53)
 
Dommer: Dennis Mogensen
 
Tilskuere (ikke oplyst)
 
Ref. CMH
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -