facebooksøg
Boldklubben FREM
BKFREM - B 93
19. oktober 2019 14:00 Valby Stadion
2. Division Pulje 1
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Valby Idrætspark klar til at tage imod Kolding FC

26. marts 2009
Thomas Seidelin har genvundet sin plads mellem stængerne
Foto: Niels Buch
BK Frem fik den bedst tænkelige start på anden halvdel af sæsonen i Viasat Divisionen med en 3 - 0 sejr på udebane mod LFA. Dette på trods af, at Frem måtte spille med kun 10 mand i de sidste 40 minutter på grund af to gule kort til Martin Jürgensen og dermed udvisning ved stilling 1 - 0 til Frem, så med ti mand scorede Frem to mål mere og kunne dermed drage hjem til Valby med tre point på kontoen.
 
Søndag gælder det så Kolding FC, der i forårets premiere hjemme spillede 2 - 2 mod Næstved IF.
 
Næstveds cheftræner Kim Poulsen sagde efter denne kamp:
 
- Den kraftige vind og baneforholdene gav ikke de bedste vilkår for vores flade spil, og samtidig blev vi også ramt af en kæmpe dommerfadæse. På trods af disse faktorer viste vi mange gode momenter. Det gav to mål og et point og det var helt fortjent.
 
På Koldings hjemmeside kan man læse, at de havde mange skader i truppen op til kampen mod Næstved. Alt taget i betragtning en rigtig herre indsats af Kolding FC, der lover godt for fremtiden. Mange gjorde det godt, men i særklasse bedste KFC spiller var Michael Præst, der spillede en kanon kamp. Også unge Lennart Nielsen og Claus Pedersen gjorde det rigtigt, men alt i alt en god holdpræstation.
 
Casper Grønn Larsen spillede en stor kamp mod LFA
Foto: Niels Buch
I vinterpausen har Kolding FC fået ny assistenttræner Kim Fogh, der kommer fra egne rækker. De har lejet Michael Præst og Razak Salifu fra henholdsvis Vejle og AGF i et halvt år, og så er målmand Theis Rasmussen kommet til fra FCN - hertil kommer Anders Johansen og Daniel Warming fra egne rækker. Målmand Anders Lindegaards lejemål fra OB er ophørt, Jacob Olesen og Kenneth Merrild har fået deres kontrakter ophævet, og Karsten From er stoppet. Akeem Agbetu et blevet udlejet i et halvt år til Kocaliapor, og sidst men ikke mindst, så er træner Ole Schwennesen taget til Vejle.
 
Frem og Kolding møder hinanden for 17. gang. I de første 16 kampe er det blevet til 7 sejre til hvert hold, og 2 kampe er endt uafgjort. Frem skal have sejren på søndag, så vi også kommer foran i statistikken. Skal det ske, så kræver det, at der bliver holdt et vågent øje med Jesper Christiansen i front og Claus Pedersen på midtbanen, der også er farlig på dødbolde.
 
Spændende bliver det at se, hvilket elleve spillere Frems trænerne har valgt til søndagens kamp, da der i denne halvsæson er rigtigt mange om buddet. Frems nye anfører Tim Ilsø svarede følgende på et spørgsmål fra 442.dk, om der var nogle spillere han ville:
 
- Nej, det er der ikke, jeg vil fremhæve kollektivet som vores styrke.
 
Og det er så vist, som det er sagt. Det, der skal bære igennem her i foråret, er holdets bredde og den kollektive indstilling på hele holdet. Ganske rigtigt er det også godt at se på enere, og det er der også rig mulighed for, bare de indgår i kollektivet.
 
Søren Weibel var myre flittig mod LFA og scorede til 3 - 0
Foto: Niels Buch
Vi har talt med assistenttræner Morten Svan forud for kampen på søndag mod Kolding FC.
 
Skal vi have point på søndag?
 
- Også på søndag er der kun en ting der tæller, og det er tre point mere på kontoen, så Frem kan komme forbi Kolding FC i tabellen, hvor Kolding har et point mere end Frem. Det skal der laves om på. Premierekampe er altid specielle, men første kamp på hjemmebane efter en lang vinterpause er også noget særligt, som vi i høj grad ser frem til. Det gælder selvfølgelig for os om at følge op på sidste weekends gode resultat, og da det stadig er uhyre tæt i tabellen for de hold, der er placeret fra nr. 8 - 14, tæller hvert et point og avancement i tabellen; siger Morten Svan.
 
Hvad med truppens sammensætning i denne sæson?
 
- I denne sæson har vi haft store udskiftninger, og der har sågar også været plads til fornyelser i vinterpausen, dog i væsentligt mindre omfang. Som vi alle ved, fik holdet en vanskeligt start på indeværende sæson, men i løbet af sæsonen blev bundniveauet væsentligt hævet, og vi opnåede en langt bedre rytme og kontinuitet i de resterende kampe. Denne udvikling skal vi selvfølgelig fastholde og hele tiden arbejde på at videreudvikle og forbedre. Det kræver hårdt arbejde, men det er også et arbejde jeg ved, at spillere og ledere er villige til at gøre for at opnå de ønskede resultater.
 
Morten Svan: Holdet vil gå på banen med en god portion selvtillid
Foto: Niels Buch
Hvordan ser du på søndagens kamp?
 
- Hårdt arbejde bliver det helt sikker også på søndag, når vi tager imod Kolding FC. Vores kommende modstander fik en udmærket start på 2. halvsæson, da de hjemme spillede uafgjort imod Næstved. Mere værd at bemærke er dog, at også Kolding FC fik den værst tænkelig start på sæsonen, men har siden deres 5. kamp - i øvrigt en kamp imod BK Frem, der endte 2-2 - ikke tabt. Kolding FC er således ubesejrede i hele 11 kampe med 4 sejre og 7 uafgjorte, hvilket må siges at være ganske godt gået, siger Morten og fortsætter:  
 
- Den lange stime uden nederlag fortjener selvfølgelig respekt, men vi tror samtidig på egne evner og ikke mindst på vores egen hjemmebane, som meget gerne skulle have en betydning i den slags tætte kampe.
 
- Holdet er af gode grunde endnu ikke udtaget, da det typisk sker fredag/lørdag, men jeg er helt sikker på, at det hold, der udtages til søndag vil gå på banen med en god portion selvtillid og troen på, at vi kan levere et godt resultat i Valby foran et forhåbentligt talstærkt publikum og vores trofaste supportere, slutter Morten Svan.
 
Søndag 29. marts kl. 13.00 Frem - Kolding FC i Valby Idrætspark
 
OBS! HUSK AT DER ER SKIFTET TIL SOMMERTID PÅ SØNDAG !
 
nbu
 
 
 
 
 
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -