facebooksøg
Boldklubben FREM

Nu lyder første fløjt i Viasat Divisionen

19. marts 2009
Bliver det Atli Danielsen, der skal styre midtbanen?
Foto: Niels Buch
Efter måneders venten og en hård opstart for spillerne fløjtes Viasat Divisionen endelig i gang igen på søndag, hvor Frem på udebane skal møde LFA.
 
I vinterpausen har Frem forstærket sig med Nikolaj Hansen fra FCK, Niklas Svendsen fra RKS Waalwijk, Wassim El Banna fra Vejle og Jamil Fearrington fra Sandnes Ulf, så i træningskampene har der været nok af nye spillere, der skulle spilles ordentligt ind på holdet.
 
Vinterens mange træningskampe blev afrundet med en træningslejr i Tyrkiet, hvor formen blev pudset af både spillemæssigt og socialt, så holdet burde stå godt rustet, inden det for alvor går i gang på søndag.
 
Casper Grønn Larsen har gjort det godt i træningskampene
Foto: Niels Buch
Med den tilgang af spillere der er kommet i vinterpausen, er der ingen tvivl om, at der virkeligt er konkurrence om pladserne og det betyder, at det er den aktuelle dagsform der afgør, hvem der skal spille. På den baggrund bliver det spændende at se, hvilket mandskab trænerne har valgt til søndagens kamp, hvor der skal hentes point.
 
På nuværende tidspunkt har Frem 15 point for 14 kampe og LFA 2 point for 13 kampe, så på papiret skulle det ligge til en Frem sejr, men papir kan være taknemmeligt.
 
LFA spillede søndag deres sidste træningskamp og vandt med 2 - 0 over FC Amager. Efter denne kamp sagde FC Amagers træner Michael Madsen:
 
- LFA spillede ekstremt defensivt med alle mand på egen banehalvdel stort set alle 90 minutter. De levede udelukkende af dødbolde og omstillingsspil.
 
Bliver der plads til Danny Andersen?
Foto: Niels Buch
LFAs cheftræner Jesper Tollefsen havde denne kommentar til kampen:
 
- Jeg er meget tilfreds med vores defensiv. Vi gav stort set ikke en chance væk i hele kampen, og vi har nu fået et niveau, hvor jeg vurderer, at vi er konkurrencedygtige i forhold til de øvrige hold. Jeg kan næsten ikke vente til det bliver søndag og vi skal møde Frem.
 
Hvad er der så sket i LFA i vinterpausen med til- og afgang af spillere? Til klubben er kommet en ny cheftræner Jesper Tollefsen fra Island, og så er den tidligere topscorer i Næstved Karsten Jensen kommet sammen med Jesper Christiansen fra Brøndby, Morten Christensen fra AB, Stefan Poulsen fra Køge og Christian Pihl Pedersen fra FCN.
Disse har forladt LFA: Per Berg Larsen, cheftræner, Michael Pedersen til HIK, Martin Junior Christensen FC til Roskilde, Mikkel Jensen kontrakt ophævet og Brian Trix Nielsen til Brønshøj.
 
Kampen på søndag for Frem er ikke bare en kamp, der skal overstås. LFA har fået forstærket deres defensiv, så det er Frem, der skal skabe kampen og det kan give plads til hurtigt omstillingsspil, hvor så målslugeren Karsten Jensen skal pakkes godt og grundigt ind.
 
Får Wassim el Banna come back?
Foto: Niels Buch
Når det er sagt, så er der ingen undskyldninger for ikke at tage til Nykøbing Falster efter alle tre point, som er det eneste der tæller og kan bruges til noget.
 
Med den konkurrence der er om pladserne i truppen, så bør de elleve foretrukne spillere også være indstillet på at give den en ordentlig skalle, så Frem får det, de kommer efter: alle tre point med hjem til Valby.
 
Forud for kampen mod LFA har vi talt med assistenttræner Morten Svan som siger:
 
- Som jeg tidligere har nævnt, er vi på spillersiden kommet styrket ud af vinterpausen, idet vi har fået tilført 4 nye markante spillere til spillertruppen. Derudover kan vi konstatere, at vi kort forinden sæsonstarten stort set har samtlige spillere til rådighed og er således forskånet for skader.
 
Nikolaj Hansen kan få sin debut
Foto: Niels Buch
- Spillernes fysiske tilstand er også upåklagelig, og vi føler os i det hele taget godt rustede til den kommende halvsæson med en bred trup, der består af den nødvendige rutine krydret med en masse unge talentfulde spillere. Truppens bredde betyder i øvrigt, at vi over sæsonen vil have flere strenge at spille på, og det håber vi da kan blive en afgørende faktor i forhold til vores bestræbelser på at rykke den rigtige vej frem i tabellen. 
 
Morten Svan: Vi har en stærk tro på, at vi har de rigtige tangenter og strenge at spille på
Foto: Niels Buch
Hvad så mod LFA?
 
- Premierekampe er altid noget særligt, og det siger sig selv, at begge mandskaber ønsker at komme godt i gang. Vores kommende modstander LFA har inden kampen pointmæssigt ryggen mod muren og er klar over, at en god start er nødvendig for at få troen på, at det på den lange bane kan lykkes at overleve i rækken.
 
- LFA fik i deres seneste træningskamp imod FC Amager et godt afsæt til premieren med en sejr på 2-0, og det resultat indikerer, at det langt fra bliver nemt for os nede på Lolland, hvor vi sidste gang spillede 0-0.
 
- Respekten for LFA er derfor intakt, men vi har også en stærk tro på, at vi har de nødvendige kvaliteter og strenge at spille på, når vi går på banen på søndag. Spillerne er godt sultne og ved, der skal præsteres, så vi får det rigtige afsæt til den kommende halvsæson.
 
Vi håber selvfølgelig på, at mange af vores trofaste supportere vil tage den lange vej ned til Lolland for at støtte holde og sammen kæmpe for en god start, slutter Morten Svan.
 
Søndag 22. marts kl. 15.00 LFA - Frem Nykøbing Falster Stadion
 
nbu
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -