facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - B 93
22. oktober 2019 19:00 Valby Stadion
2 Division Pulje 1
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Flot kasse af Beran Camili

26. februar 2009
Frem tager opstilling ved hjørnespark
Foto: Claus Mørch Hansen
Torsdag aften spillede Frem træningskamp mod FC Roskilde på den flotte kunststofbane i Himmelev. FC Roskilde ligger pt. på en 13. plads, 3 point færre end Frem, men har til gengæld spillet en kamp færre. FC Roskildes spillestil er meget defensiv, og det var derfor en ganske glimrende træningskamp for Frem, for det er netop den spillestil, Frem har størst problemer med.
 
Frem fik klart den bedste start. Allerede efter få minutter ramte Nicolaj Mikkelsen overliggeren, og det var Frem, der sad på spillet i kampens første 12 minutter. Frem havde også et par gode langskud, men havde svært ved at ramme målet. Men i det 12. minut slog FC Roskilde kontra, Nicklas Svendsen kiksede lidt i venstre side, og FC Roskildes Jeppe Kjær fik utrolig meget plads til at løbe fra midtbanen ned i Frems felt og afslutte med et hårdt skud uden chance for Thomas Seidelin. Kort efter måtte Frem skifte Jón Rói Jacobsen ud med en skade.
 
Hovedstødsforsøg fra Frem
Foto: Claus Mørch Hansen
Kort efter lugtede det lidt af et straffespark til FC Roskilde, da Thomas Seidelin gik langt ud af sit mål, og efter Roskildespillernes mening fejede benene væk på en fri Roskilde spiller. Resten af halvlegen blev nærmest gabende kedelig. Roskilde spillede bolden frem og tilbage i egne rækker, og når endelig Frem fik bolden, blev det ikke rigtig til ret meget. Frem glemte ofte fløjene, og der var alt for mange lange bolde frem mod Danny Andersen og Wassim El Banna.
 
Frem havde dog en stor mulighed kort før pausen efter et fladt indlæg, men jeg tror det var Martin Jürgensen, der sendte bolden forbi mål.
 
Anden halvleg startede med en Frem chance. Danny Andersen modtog en retur bold, som han fra kanten af feltet sendte 10 cm over mål. Det lykkedes Frem at få udlignet, og det var faktisk et rigtigt flot mål, da Beran Camili tog et par træk uden for feltet og hamrede bolden i mål med et rigtig hårdt skud.
 
Tim Ilsø forsøger gennembrud
Foto: Claus Mørch Hansen
Frem sad godt og grundigt på spillet i resten af kampen og havde faktisk et par gode muligheder specielt efter hjørnespark, men største mulighed - som dog aldrig blev nogen mulighed for at afgøre kampen - fik indskiftede Martin Jørgensen, som blev spillet fri, men en nødbremse fra en Roskilde spiller på kanten af feltet spolerede hans målchance, og Frem måtte nøjes med et frispark.
 
FC Roskilde havde i anden halvleg kun en enkelt chance, da bolden blev spillet imellem Casper Grønn og Frank Palka. Thomas Seidelin gik meget langt ud af sit mål, men Roskilde spilleren nåede bolden først og tog et langt træk uden om ham, men i mellemtiden var Frank Palka nået hjem og fik reddet på stregen.
 
Kampen sluttede 1-1 i en kamp med meget ringe underholdning. Frem burde, med de spillere de råder over, være i stand til at åbne et kompakt Roskilde forsvar, og samtidig lidt ærgerligt, at Frem endnu en gang får et mål imod sig i starten af kampen.
 
Næste træningskamp er i skrivende stund ikke endelig planlagt, men angiveligt spiller Frem mod FC Nordsjælland først i næste uge, nærmere information følger.
 
Træningskamp 26. februar 2009 kl. 18:00 i Himmelev
 
FC Roskilde - Frem 1-1 (1-0)
1 - 0 Jeppe Kjær (12)
1 - 1 Beran Camili (60)
 
Frem’s opstilling:
Thomas Seidelin
Tim Ilsø, Jón Rói Jacobsen (15, Nikolaj Hansen), Casper Grønn, Nicklas Svendsen
Patrik Wozniacki, Mikael Simonsen (46, Frank Palka), Martin Jürgensen (83, Mikael Simonsen), Nicolaj Mikkelsen (55, Beran Camili)
Danny Andersen, (55, Søren Weibel), Wassim El Banna (75, Martin Jørgensen)

Advarsler:
Nicklas Svendsen, Frem (65)
Morten Wind, FC Roskilde (80)

Ca. 30 tilskuere 
 
Ref. CMH
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
19. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
13. Daniel Holm

Position: Angreb
Født: 07-03-1995
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
26. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -