facebooksøg
Boldklubben FREM

Flot fight og 0-0

16. november 2008
Patrik Wozniacki presser godt på
Foto: Niels Buch
Det var rækkens nummer et, der gæstede Valby Idrætspark som sidste modstander på hjemmebane i år, og Herfølge var da også tårnhøj favorit, men Frem har altså ikke tabt i de seneste 6 kampe. Frem havde skiftet på en enkelt plads i forhold til AB kampen - Mikael Simonsen havde overtaget Martin Jürgensens plads på midtbanen.
 
Der gik næsten 11 minutter, før kampens første chance opstod. Patrik Wozniacki forsøgte sig med et langskud fra en spids vinkel, men desværre strøg bolden over Herfølgemålet. Kort efter lykkedes det Mikael Simonsen at komme til baglinjen inde i straffesparksfeltet, og han lagde bolden kort skråt bagud til Tommy Olsen, men hans afslutning gik vel små 10 cm forbi bagerste stolpe. Sådanne chancer skal der altså scores på. 
 
Sikkert indgreb af Mads Nielsen
Foto: Niels Buch
Kort efter - i det 15. minut - var Frem på færde igen. Et hårdt indlæg fra Atli Danielsen til Tommy Olsen, men han headede bolden ca. 20 cm forbi mål. Herfølges målmand Lars Bjerring var ellers på vej til den forkerte side.
 
Herfølge havde faktisk ikke ret meget at byde på, dog havde de et farligt langskud i det 17. minut, som Mads Nielsen fik reddet til hjørnespark. I kampens 23. minut havde Frem igen en af de store chancer. Søren Weibel trak sig fri af Mikkel Christoffersen og lagde bolden præcist på tværs af feltet til Tommy Olsen, men Tommy’s afslutning blev halvklaret til hjørnespark. Frem var også farlige på det efterfølgende hjørnespark - bolden passerede på tværs af det lille felt få cm fra stregen, uden at én eneste Frem eller Herfølgespiller fik ram på bolden.
 
I kampens 28. minut blev Mikael Simonsen spillet fri midt i Herfølges straffesparksfelt. Simonsen havde meget plads og burde nok have tæmmet bolden, men valgte et hovedstød, som ikke var noget problem for Herfølgemålmanden.
 
Frem presser godt på for at få scoret
Foto: Niels Buch
Omkring den halve time brød et forfærdeligt uvejr løs over Valby Idrætspark. Dette gav Frem store problemer, for hver gang Frem sparkede/headede, stod bolden nærmest stille i luften. Det gav dog ikke Herfølge de helt store chancer - i det 39. minut headede Henrik Toft bolden højt over Frems mål efter et indlæg fra Martin Arlofelt.
 
Frem nåede lige en enkelt chance inden pausen, hvor Tommy Olsen headede et indlæg fra Thomas Krause forbi mål. Og første halvleg endte som den begyndte 0-0, selv om Frem burde have ført.
 
Danny Andersen skabte uro, da han kom ind
Foto: Niels Buch
Herfølge foretog i pausen et par udskiftninger, og det var set fra deres synspunkt ganske fornuftigt, for Herfølge var væsentlig bedre i 2. halvleg. Deres første chance opstod i det 51. minut, da Fabio da Silveira slap fri, men i en alt for spids vinkel og Mads Nielsen greb sikkert afslutningen.
 
Frem havde en god mulighed i det 61. minut, da Thomas Krause blev spillet fri med en dyb stikning, men Krauses afslutning blev et skud på en liggende Herfølgemålmand.
 
Så springer vi til det 72. minut, da netop indskiftede Danny Andersen forsøgte sig med et hårdt langskud, men bolden blev rettet af til hjørnespark. I kampens 80. minut havde Fabio da Silveira et rimeligt farligt hovedstødsforsøg forbi Frem’s mål efter indlæg fra Roberto Fagundas.
 
Kampen er slut 0-0
Herfølge var tæt på at gøre det onde ved Frem i kampens sidste minutter. Først slap Kenneth Sørensen helt fri, men Mads Nielsen gik godt ud af målet, hvilket fik Herfølgespilleren til at overplacere sit skud. Og kort efter opstod der noget klumpspil foran Frems mål, men det lykkedes Mikael Simonsen af få sparket væk. I kampens sidste minut lykkedes det Henrik Toft at vride sig fri af sin oppasser, og han fik spillet kort på tværs af feltet til Fabio da Silveira, der sparkede bolden på den ene opstander - der var heldet virkelig med Frem.
 
Kampens sidste chance tilfaldt Frem. Søren Weibel blev spillet meget fri bagerst i Herfølges straffesparksfelt og burde nok have afsluttet selv, men han forsøgte at finde Martin Jürgensen midt for mål, det lykkedes bare ikke.
 
Kampen sluttede 0-0, og jeg synes egentlig Frem havde fortjent mere på den rigtig gode første halvleg. I anden halvleg havde Herfølge bolden lidt mere end Frem, men var først rigtig farlige kort før tid. Frems bedste var efter min (og supporternes) vurdering Mikael Simonsen, og igen skal rigtig mange roses - specielt Casper Grønn og målmand Mads Nielsen, som begge bare bliver bedre og bedre.
 
Frem spiller årets sidste kamp på søndag ude mod Viborg kl. 15.00
 
Anders Theil må være godt tilfreds med ikke at have tabt i syv kampe
Foto: Niels Buch
Viasat Divisionen 16. november 2008 kl. 13.00 i Valby Idrætspark
 
Frem- Herfølge 0-0 (0-0)
 
Frems opstilling:
Mads Nielsen
Dalibor Gotovac, Jón Rói Jacobsen, Casper Grønn Larsen, Tim Ilsø
Patrik Wozniacki (79, Nicolaj Mikkelsen), Atli Danielsen, Mikael Simonsen, Thomas Krause (65, Martin Jürgensen)
Søren Weibel, Tommy Olsen (anf.) (71, Danny Andersen)
 
 Reservemålmand: Thomas Seidelin kom ikke på banen
 
Advarsler:
Dalibor Gotovac, Frem (73)
Ismael Raul da Silva Miranda, Herfølge (90+1)
 
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen, Brædstrup
 
Tilskuere 1680
 
Ref. CMH
 
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -