facebooksøg
Boldklubben FREM

Nu gælder det topholdene, og det første er AB

6. november 2008
Forhåbentligt er Frank Palka Jensen klar igen mod AB
Foto: Niels Buch
Boldklubben Frem har nu fået gevinst i de seneste fem kampe, så her, hvor der resterer tre kampe af efterårssæsonen, mangler holdet at spille mod AB, Herfølge og Viborg FF, som alle hører til toppen af Viasat Divisionen.
 
Dermed venter der Frem en hård afslutning på sæsonen, men mod de gode hold viser Frem altid noget særligt og yder en bedre præsentation, selvom det på det seneste ikke har knebet med det.
 
Søndagens modstander er AB, som i weekenden på udebane spillede 2 – 2 mod Thisted FC. Til Thisteds hjemmeside sagde ABs assistenttræner Michael Schäfer efter kampen:
 
Casper Grønn Larsen, en stabil forsvarsspiller, der også scorer mål
Foto: Niels Buch
- Et meget intens opgør på en svær bane. Som kampen udviklede sig, skal vi være tilfredse. At Thisted ligger i den bedste halvdel, kommer på ingen måde bag på mig. Vi var hårdt under pres og Thisted havde flere chancer end os.
 
AB har en 2011-vision, hvor holdet skal rykke op i SAS ligaen. Derfor bygger AB deres hold op i transfervinduerne og i sommer kom disse spillere til: Andreas Sørensen fra Vejle, Poul Hübertz fra Northampton, Christian Høgni Jacobsen fra HB Torshavn, Henrik Strøbæk fra Brøndby IF, Kenni Olsen fra FCN leje, Mads Villadsen fra Køge, Anders Theilgaard Sørensen fra Varde IF, Oliver Lund og David Boysen fra egne rækker, og senest er målmand Orla Tidman kommet til efter transfervinduet var lukket, idet ABs første målmand er blevet langtidsskadet.
 
Disse spillere forlod så AB i sommerpausen: Esben Madsen til Akranes Island, Samir Haiba til Kristianstad, Prince Nana til Køge, Lasse Jensentil Brønshøj, Geert Baunsgaard og Benjamin Lee til B 93, Patrik Wozniacki til Frem, Mathias Gravesen ukendt og Niklas Thorsgaard til Hvidovre IF.
 
Om AB kan man sige, at de har et godt angreb, en god styrmand på midtbanen ved Klaus Lykke og en forsvarskrummtap i Casper Andersen. Med andre ord, så er AB er godt fremadrettet hold, hvorimod det til tider kniber med defensiven, men det vil komme an på en prøve i søndagens opgør på Gladsaxe Stadion. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det er et godt hold, Frem skal op imod. AB må resten af efteråret undvære Poul Hübertz, der mod Thisted pådrog sig en forstrækning af ledbåndet.
 
Målfarlige Danny Andersen skulle være klar igen
Foto: Niels Buch
AB er placeret som nummer 4 i Viasat Divisionen med 23 point og en målscore på 19-12 og Frem er placeret som nummer 9 med 16 point og en målscore på 20-21.
 
Som bekendt kom Frem også godt ud af weekendens opgør i Valby Idrætspark mod FC Roskilde med en 2-0 sejr på to mål af Søren Weibel. Frem måtte i denne kamp stille op uden Frank Palka Jensen og Danny Andersen, der begge havde fået mindre skader i opgøret i Fredericia.
 
Muligheden for at de begge er klar til opgøret mod AB er så absolut til stede, og dermed kan Frem stille med det absolut bedste hold, idet der virkelig er kamp om pladserne.
 
Skal Frem have point med hjem fra Gladsaxe Stadion, så skal de spille op til deres bedste og fortsætte med at spille som et hold, hvor alle hjælper alle. Den fremgangsmåde har vist sig i de seneste kampe at være yderst effektiv.
 
Får Patrik Wozniacki gang i målscoringen mod sin tidligere klub
Foto: Niels Buch
Der er uden tvivl lagt op til et brag af en kamp, hvor Frem har brug for pointene for at komme op i tabellen, og AB har brug for dem for at holde sig i toppen. Samtidig spiller de to hold altid nogle jævnbyrdige kampe, så alle, der har mulighed for det, bør tage en tur til Gladsaxe Stadion for at bakke deres hold Frem op. Der er altid brug for en tolvtemand på holdet.
 
Vi har spurgt assistenttræner Morten Svan om, hvad der er sket her på det sidste:
 
- Det lunede selvfølgelig med weekendens sejr og den smule luft, vi fik skaffet nedadtil i tabellen. Placeringen er selvfølgelig i sidste ende altafgørende, men den senere tid har hovedsagligt for os handlet om at højne holdets bundniveau og finde stabilitet og rytme for løbende at få flyttet og udviklet holdet hen i den rigtige retning. Det har bl.a. betydet, at vi i fælleskab har lagt stor vægt på at overholde og have fokus på vores indbyrdes aftaler og få indbygget rutiner og automatikker, der gør holdet stærkere i Viasat Divisionen.
 
Morten Svan: Vi har lagt vægt på at overholde vores indbyrdes aftaler
Foto: Niels Buch
- Vi har den senere tid været godt på vej, men det kan selvfølgelig blive endnu bedre - og sådan må det vel være, idet udviklingen af et hold altid vil være en løbende proces. Og så vil jeg da gerne gøre opmærksom på, at vi faktisk har at gøre med en forholdsvis ung trup med rigtig gode udviklingsmuligheder, men også en trup hvor mange spillere langt fra er færdiguddannede.
 
Hvad så på søndag mod AB?
 
- Det bliver ikke nemt på Gladsaxe, men jeg synes dog, at holdet til næste kamp imod AB kommer med en god ballast og en tro på tingene efter flere spillede kampe med pointudbytte og uden nederlag. AB har gjort det rigtig stærkt og overbevisende, men lad os nu se, om vi ikke kan tage til Gladsaxe og sætte en kæp i hjulet på akademikerne. Det er ikke lykkedes de seneste gange på udebane, selvom vi var tæt på sidst, vi var på besøg. Det er dog i indeværende sæson lykkedes for os i Jylland imod Kolding og Fredericia, og så kan alt vel i og for sig lade sig gøre.
 
Søndag 9. november kl. 15.00 AB – Frem på Gladsaxe Stadion
 
nbu
 
                                                                                          
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -