facebooksøg
Boldklubben FREM

Skal Frem have sin første sejr på udebane?

23. oktober 2008
Er Atli Danielsen blevet sin skade kvit?
Foto: Niels Buch
Søndag drager Frems tropper til det jyske for at spille imod FC Fredericia, og det bliver spændende at se, om det skal blive til sæsonens første sejr på udebane i Viasat Divisionen.
 
Frem viste i onsdagens udsatte kamp mod FC Amager, at moralen på holdet ikke fejler noget. FC Amager scorede to mål på fem minutter og Frem var nede med 2 – 0, men det forhindrede ikke holdet i at kæmpe videre og få et uafgjort resultat på 2 – 2 med hjem til Valby Idrætspark og dermed et point mere på kontoen. Med til historien hører, at Frem måtte stille op uden de to karantæneramte spillere Casper Grønn Larsen og Søren Weibel samt en skadet Atli Danielsen. Alle tre normale stamspillere på holdet, men deres afløsere gjorde det godt, og det kan man sige om alle mand, der kæmpede det bedste de havde lært og beviste, at moralen på holdet er ved at være i top, når holdet kan vende 0 – 2 til 2 – 2.
 
Søndagens modstander FC Fredericia spillede i weekenden mod Viasat Divisionens overraskelse Thisted på udebane, og efter en række skuffelser for Fredericia vandt de dette opgør med 4 – 2.
 
Casper Grønn Larsen er klar igen til at fighte videre
Foto: Niels Buch
Om kampen skriver Thisted på deres hjemmeside: ’Det rent spillemæssige lå i Thisteds hænder, for nu er det nærliggende at tro, at FC Fredericia var dominerende. Sådan gik tingene bare ikke denne søndag eftermiddag. Thisted FC spillede en ganske flot kamp med ganske fint spil og kombinationer, som lagde skrønen på hylden om, at Thisted spiller lange bolde. Flere gode indlæg strøg ind foran mål, men der manglede ganske enkelt blåstribede til at skyde den ind, hvorfor det kun blev til to scoringer.’
 
Efter kampen sagde Thisteds cheftræner Peter Enevoldsen:
 
- Der var koncentrationssvigt. Vi tabte ikke til et bedre hold. FC Fredericia var rystede, da vi kom på 2 – 1 og fik så et heldigt mål til 3 – 1. Vi skulle tabe før eller senere, og det er selvfølgelig irriterende, det sker på hjemmebane.
 
Mikael Simonsen har været muskelkraften på midtbanen
Foto: Niels Buch
På FC Fredericias hjemmeside skriver de om kampen: ’Men det hele endte i en stor forløsning der trods skønhedsfejl i det til dagen nye forsvar vandt meget fortjent over Thisted og det endda selvom det for syvende gang på stribe blev til to scoringer af modstanderne.’
 
Efter kampen sagde FC Fredericias cheftræner:
 
- Vi kom tilbage på rette spor i dag, så det var en vigtig sejr. Jeg havde været glad for et point. Det handlede om at være med så længe som muligt og så straffe Thisted, som stod kompakt. Det lykkedes os. Det som hjælper på selvtillid og tro på tingene, er sejre og succesoplevelser.
 
En ting er klubbernes seneste kampe, men nu gælder det deres indbyrdes opgør. Her må vi konstatere, ar Frem ofte har haft det meget svært på udebane mod FC Fredericia. Spørgsmålet er derfor, om vendepunktet er kommet nu, hvor Frem er inde i en positiv udvikling, hvor moral, fight og vilje er i højsæde og holdet fungerer som et hold.
 
Til kampen mod FC Fredericia er Casper Grønn Larsen og Søren Weibel klar igen og muligheden for at Atli Danielsen er klar er også til stede. Med disse tre spillere klar igen er der ingen tvivl om, at der skal ændres på holdet, så spørgsmålet er om holdopstillingen så bliver den samme som i de to 2 – 1 sejre over Silkeborg og Hvidovre.
 
Frank Palka Jensen bliver bedre og bedre fra kamp til kamp
Foto: Niels Buch
En ting er sikkert at Fredericia ikke har været så stabile i den foreløbige del af sæsonen, som de har været i de foregående år. De har i syv kampe i træk lukket to mål ind pr. kamp, og det skal Frems angribere have for øje - deres forsvar er til at tale med. Samtidig er det vigtigt, at Frem forsvaret spiller op til deres bedste igen, så der bliver lukket af.
 
Muligheden er med baggrund i Frems seneste tre kamp så absolut til stede for, at der kommer point med hjem fra det jyske og helst alle tre.
 
Vi har talt med assistenttræner Morten Svan efter kampen mod FC Amager og spurgt ham hvad han siger til resultatet.
 
- Jeg synes, at vi alt taget i betragtning må være rimelig tilfredse med det pointudbytte, vi fik med os hjem fra Amager. Dels på baggrund af at vi kom bagud 2-0, og endvidere fordi kampen efter vores udligning desværre udviklede sig mere i FCAs favør, eftersom vi desværre overgav mere af initiativet og selv faldt noget i niveau. 
 
Hvordan så du kampen: 
 
- Fodbold er nu engang ikke altid lige til, for ret beset synes jeg, at det meste af vores 1. halvleg er godkendt, hvis vi altså lige ser bort fra de to scoringer imod os, som vi ikke kan være tilfredse med. FCAs scoringer kom alt for let og ud af ikke særlig meget og efter situationer, som vi burde kunne klare. Deres scoringer faldt jo ikke på baggrund af et spillemæssigt overtag eller efter et stort pres, men vi må samtidig erkende, at de har en angriber, der afgjort igen i går viste vejen og hjalp FCA godt på vej med to scoringer. Bortset fra disse scoringer forholder jeg mig til en 1. halvleg, hvor vi over en længere periode både spillemæssigt og chancemæssigt får sat os godt på kampen, men vi får desværre kun scoret en enkelt gang, men gik absolut styrket til pausen.
 
Danny Andersen og Søren Weibel et godt og arbejdsomt makkerpar
Foto: Niels Buch
- Vi havde derfor også en god fornemmelse i forhold til 2. halvleg, og man kan vel egentlig godt tillade sig at sige, at vi planmæssigt også fik udlignet til 2-2. Desværre - og for os samtidig også lidt overraskende - falder vi herefter en del i niveau, og FCA får fornyede kræfter og ser meget bedre ud sammenlignet med 1. halvleg. Tilmed får de stresset os og formår også til tider at sætte os under pres, siger Morten og fortsætter:
 
- Anders Theil gav til "442.dk" sit syn på kampen og talte i øvrigt om FCAs forskellige formationer i løbet af halvlegene, der havde voldt os lidt problemer. For lige at blive ved systemerne og talkombinationer, kender vi jo alle snakken fra dem der mener, at der er for meget hysteri omkring hvilket system der spilles og benyttes, idet man som udgangspunkt er 11 imod 11.
 
- Det postulat kan jeg sagtens følge et langt stykke hen ad vejen, men i moderne fodbold holder den ikke hele vejen, og det Anders rent faktisk bare mente var, at det system modstanderen benytter  kan betyde noget for, hvordan ens eget hold som udgangspunkt kan eller skal gribe tingene an på - defensivt såvel som offensivt - og det ved spillerne også, for det har de hørt adskillige gange - og det skal man som spiller og hold være opmærksom på og om nødvendigt agere efter.
 
Morten Svan: Vi fortsætter med det koncept og de dyder, der har gjort det lidt sjovere at være Fremmer
Foto: Niels Buch
Hvad med holdet?
 
- Vi må vi rose holdet for god og høj moral. Vi manglede lige det sidste i forhold til en sejr, men ekstremt positivt at komme igen efter at være nede med 2-0 og endda på udebane. Tak til vores supportere, der mødte talstærkt op på trods af det tidligere tidspunkt.    
 
Lad os se lidt fremad mod søndagens kamp mod FC Fredericia, hvad har du at sige om den?
 
- Der er ingen tvivl om, at næste kamp på udebane i Fredericia bliver en af de sværere kampe. Fredericia har dog lidt overraskende ikke fået den allerbedste start på sæsonen, men fik en god sejr i seneste kamp på udebane imod Thisted. Vi har afgjort de seneste sæsoner haft vores problemer på udebane imod Fredericia, og vores problemer kan vel sammenlignes lidt med vores bedrifter i Kolding, som vi dog endelig fik bugt med i forhold til vores uafgjorte resultat for et par måneder siden. Vi ser selvfølgelig meget gerne, at vi også mod Fredericia får vendt tendensen fra tidligere opgør, akkurat ligesom det lykkedes os mod Kolding, siger Morten.
 
Er alle mand klar til kampen mod FC Fredericia?
 
- Vi burde have hele truppen til rådighed til næste kamp, og med 7 point i de seneste 3 kampe forventer jeg, at vi er i stand til at få markeret os pointmæssigt. Jeg forventer under alle omstændigheder, at vi fortsætter med det koncept og de dyder, der den seneste måned har bevirket, at det for alle er lidt sjovere at være Fremmer, slutter assistenttræner Morten Svan.
 
Søndag 26. oktober kl. 15.00 FC Fredericia – Frem på Fredericia Stadion
 
nbu 
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -