facebooksøg
Boldklubben FREM

Der er ikke plads til flere smuttere

29. august 2008
Atli Danielsen skal fortsætte med sine gode langskud
Foto: Niels Buch
Der er ikke plads til flere smuttere, derfor kræver det sejr over Skive.
 
I onsdagens udekamp mod Næstved lykkedes det Frem at komme på pointtavlen med et enkelt point i den uafgjorte kamp, som endte 1 – 1. Efter en godkendt første halvleg gik holdet desværre noget i stå i anden halvleg, ligesom det skete i kampen mod Lyngby. Sådan noget skal der arbejdes med, da det er en dårlig tendens at slippe det initiativ, som holdet har i en kamp.
 
Søren Krogh skal udfordre
Foto: Niels Buch
På søndag gælder det så Skive på hjemmebane i Valby Idrætspark. Skive er et af de hold, hvor vi absolut skal have alle tre point imod. Ikke fordi Skive er et dårligt hold, men fordi Frem er på hjemmebane, og her er det en nødvendighed at hente de point, der skal bruges til en ordentlig placering i Viasat Divisionen.
 
Ingen skal glemme, at sidst Frem mødte Skive hjemme blev det til et nederlag på 3 – 2, og den plet skal vaskes af i søndagens opgør.
 
Skive har benyttet sommerpausen til udskiftninger i spillertruppen. Fra Silkeborg er hentet Jesper Nielsen og Patrick Nielsen, veteranen Thomas Frandsen er kommet til fra Viborg, Adeola Runsewe og Ayinde Lawal er lejet i et halvt år af FCM, Jacob Andersen er kommet til fra Holstebro og sidst men ikke mindst er Thomas Dalgaard kommet til fra Manisaspor i Tyrkiet, hvor han har fået ophævet sin kontrakt.
 
Efter den sidste tilgang siger Skives cheftræner til bold.dk: ’Det er en spiller af god kvalitet, og vi har ledt efter en enkelt forstærkning mere, for at fuldende truppen, og det skulle være en forstærkning til den offensive del.’
 
Når der kommer tilgang, så er der også afgang, og disse spillere har forladt Skive: Christian Sivebæk og Jesper Juelsgaard er tilbage til FCM tilbage efter leje, Martin Trankjær til Holstebro, Jeppe Sand Brabrand, Michael Fisker til Hobro, Kasper Fisker Jensen til Hobro – leje og Lars Larsen tilbage til Randers FC efter leje.
 
Er Tim Ilsø blevet sin skade kvit?
Foto: Niels Buch
Skive var også i kamp i onsdags, hvor det blev til 1 – 1 på hjemmebane mod Thisted, og det var Skives cheftræner Michael Hansen noget utilfreds med, da han mente, at Skive havde fortjent alle tre point efter en god defensiv indsats. Derimod lyder det fra Thisted lejren, at de spillede langt under niveau i forhold til deres to første kampe, og derfor var det uafgjorte resultat retfærdigt. Skive har i de tre første kampe fået to point.
 
Frem kan derfor i søndagens opgør i Valby Idrætspark mod Skive forvente at møde et hold, der er godt defensivt organiseret og spiller kontra fodbold. Altså et hold der absolut ikke er Frems livret, men en opgave der må og skal løses, når pointene skal hives i land.
 
Nikolaj Mikkelsen skal have gang i sit kantspil
Foto: Niels Buch
I den sidst kamp viste Frem, at de er begyndt at sparke på alle bolde der rør sig i feltet og på de nedfaldsbolde der kommer udenfor feltet, hvilket er et godt tegn på, at der skal scores mål. Og denne nye tendens skal fortsætte mod Skive, da det er Frem, der skal skabe kampen og vise, at det er dem, der regerer i Valby Idrætspark.
 
Samtidig med at Frem skal skabe kampen og komme til så mange afslutninger som overhovedet muligt, skal de være meget påpasselige med Skives kontraspil. Det betyder, at forsvaret hele tiden skal være på plads og ikke unødvendigt lade sig lokke for langt op på banen, uden at der er andre, der overtager deres pladser. Skive skal med andre ord have ødelagt deres kontraspil.
 
Skal tingene gå op i en højere enhed, så kræver det, at alle mand spiller op til det niveau, som vi ved, de har, og at der ikke er nogle, der bare tager sig en slapper. Kampen kræver fuld koncentration hele vejen igennem krydret med en god gedigen gang fight fra start til slut, så kommer der også tre point på kontoen.
 
Vi har talt med Morten Svan om kampen mod Næstved og han siger:
 
-
Der skal lægges pres på, som her mod Næstved
Foto: Niels Buch
Det må vel konstateres, at tilskuerne på Næstved Stadion i onsdag langt fra fik nogen seværdig kamp at se. Det meste af kampen var nærmest uskøn og manglende i den grad kvalitet. Set udefra var indledningen nærmest besynderlig, idet ingen af holdene kunne få gang i noget struktureret spil, og man må nærmest forlade sig til at tro, at forklaringen skal findes i, at ingen af holdene fået den allerbedste start på sæsonen, hvilket åbenbart satte sit store præg på kampen.
 
-  For vores eget vedkommende kunne selv en scoring ikke løsne op for vores spillemæssige præstation, og vi må erkende, at vi aldrig fandt ind i nogen god rytme på Næstved Stadion. Holdets præstation gav panderynker og ydermere en hel del at tænke over. Trænere og spillere var i hvert fald langt fra tilfredse med, hvad holdet havde leveret, og selvom det selvfølgelig handler om os selv, kunne Næstved vel heller ikke ligefrem juble over deres egen indsats på hjemmebane.
 
 
Vi skal i gang nu, siger Morten Svan
Foto: Niels Buch
- Vi fik trods alt et point med hjem trods en skidt præstation fra det meste af holdet, og det må vi på en eller anden måde bruge konstruktivt i forhold til søndagens kamp - for jeg har ikke fantasi til at tro, at vi på søndag hjemme mod Skive ikke leverer noget, der er langt bedre end vores præstation nede i Næstved.
 
Hvad så med kampen på søndag mod Skive?
 
- Skive har også deres første sejr til gode, og det bliver givetvis en tæt affære. Vi har i hvert fald ikke til sinde på nogen måde at undervurdere vores kommende modstander, men trods disse ord er søndagens hjemmekamp alligevel en kærkommen lejlighed til for alvor at komme i gang og give os selv - og ikke mindst vores supportere - sæsonens første sejr, slutter assistenttræner Morten Svan. 
 
 
Søndag 31. august 2008 kl. 15.00 Frem – Skive i Valby Idrætspark
 
nbu         
                                           
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -