facebooksøg
Boldklubben FREM

Nu hænger Frem i en tynd tråd

25. maj 2008
Nærkamp foran Herfølges mål
Foto: nib
Frem stillede op med en ny forsvarsopstilling grundet karantæner til Tim Ilsø og Dalibor Gotovac. Dette havde givet plads til Mike Hansen, og så måtte Thomas Krause spille back. Derudover var Frank Palka klar igen og også Nabil Aslam, sidstnævnte måtte dog tage plads på bænken.
 
Det virkede faktisk som et tændt Frem hold, der gik på banen i dag. Ganske vist var der noget klump spil foran Frems mål i det 3. minut, men Frem fik afværget. I kampens 6. minut fik Frem for en sjælden gang udnyttet et hjørnespark optimalt. Wassim El Banna sendte bolden ind foran mål mod bagerste stolpe, hvor Christian Brøndum headede bolden på tværs til Frank Palka Jensen, som ikke fik fat i bolden - det gjorde til gengæld Morten Hamm, som udnyttede klumpspillet og sendte bolden i mål.
 
Morten Hamm gør det herefter til 1-0
Foto: nib
I kampens 13. minut ramte Herfølges altid farlige (i hvert fald når han spiller mod Frem) Henrik Toft overliggeren, og det var måske et varsel om, hvad Frem havde at vente. I hvert fald var han på spil igen 4 minutter senere, hvor han meget fri midt i Frems straffesparksfelt fik lov til at heade - heldigvis for Frem meget svagt - og Jørgen Nielsen kunne sikre sig bolden. Offensivt havde Frem visse problemer. Kommunikationen mellem Wassim El Banna og Fosu Boateng virkede ikke godt, og derfor blev det ikke rigtig til chancer.
 
Lidt imod spilfordeling fik Herfølge udlignet i det 28. minut. Et frispark fra en ufarlig position havnede i hovedet på Henrik Toft, og han headede bolden i mål. Set udefra virkede Jørgen Nielsen noget passiv på stregen.
 
I kampens 41. minut havde Frem en god mulighed. Et langt indkast fra Wassim El Banna blev forlænget til Fosu Boateng, men Herfølge fik sparket bolden væk for fødderne af ham. Kort før pausen havde Fosu Boateng en gigantisk chance, hvor han blev spillet helt fri, men Fosu kom en anelse for langt til baglinjen, og det blev alt for nemt for Herfølges målmand at redde.
 
Jørgen Nielsen kommer på mellemhånd og det bliver 1-1
Foto: nib
I halvlegens overtid skete det, der ikke måtte ske. Herfølge fik etableret en kontra chance, og Thomas Krause var ikke i stand til at forhindre et indlæg fra Henrik Toft - indlægget fik lov til at passere målet en meter fra mållinjen til bagerste stolpe, hvor Roberto Fagundas helt fri let sendte bolden i mål.
 
Frem startede 2. halvleg rigtig godt. I det 48. minut forsøgte Nicolaj Mikkelsen at spille Wassim fri i dybden, men afleveringen blev få centimeter for lang. I minuttet efter en lignende situation, denne gang forsøgte Atli Danielsen at spille Fosu fri, men også denne gang fik Herfølge afværget. I kampens 53. minut var Frem tæt på udligning. Et indlæg fik lov til at passere igennem Herfølges straffesparksfelt, hvor først Atli Danielsen forholdsvis fri ikke fik ram på bolden, bolden passerede til Nicolaj Mikkelsen, men en Herfølge spiller kom på tværs og sparkede bolden til hjørnespark.
 
Fosu Boateng har udlignet til 2-2
Foto: nib
Man havde ikke set meget til Wassim El Banna i kampens første 55. minutter, men så kom der til gengæld en rigtig god chance. Wassim driblede på tværs uden for straffesparksfeltet og afsluttede, desværre lidt over og forbi mål. Wassim gjorde det dog godt kort efter, da han slap fri i feltet og tog en lidt voldsom dribling uden om Herfølges målmand. Wassim El Banna endte helt nede ved baglinjen, men fik vendt sig og sendt bolden på tværs, inden Herfølges målmand Lars Bjerring var kommet tilbage på stregen, og det udnyttede Fosu Boateng ved at sende bolden i mål.
 
Frem fortsatte jagten på en scoring, men denne jagt stoppede brat i det 66. minut, da Herfølge fik sig et hjørnespark. Sparket blev faktisk noget af en kikser for Herfølges Lasse Kronborg, bolden var alt for flad, og havnede lige i benene på en Frem spiller. Om der var en knold på banen ved jeg ikke, men Frem spilleren fik ikke ram på bolden og den passerede til Henrik Toft, som sendte bolden i mål.
 
Det var faktisk som om Frem fik smidt en våd klud i ansigtet. Spillerne virkede opgivende, og Herfølge var tæt på at bringe sig foran 4-2 i det 81. minut, hvor Jesper Sneholm driblede sig fri, men Jørgen Nielsen fik denne gang reddet.
 
Christian Brøndum har bragt balance i regnskabet til 3-3
Foto: nib
Det var nærmest en tilfældighed, at Frem fik udlignet i det 84. minut. En af Frems bedste, Christian Brøndum blev spillet fri med en lang aflevering fra Thomas Krause. Brøndum tog et enkelt træk uden om en Herfølge spiller og sendte bolden i mål under Herfølges målmand.
 
Det fleste - undtagen Herfølge - havde nok indstillet sig på et uafgjort resultat, men Herfølge ville det anderledes. To minutter inde i overtiden blev Henrik Toft spillet fri foran Frems mål, og han gjorde det usvigelig sikkert til 3-4, som også blev kampens resultat.
 
Med nederlaget rykkede Frem meget tæt på nedrykningsstregen. Faktisk et det kun målscoreren, som holder os over. Med Frems restprogram og med dagens defensive indsats er det svært at se, hvordan Frem skal få sejre mod Fredericia, Køge eller Vejle (uafgjort vil næppe være nok).
 
Næste kamp er ude mod Fredericia den 1. juni kl. 15.00
 
Viasat Divisionen 25. maj 2008 kl. 13.00 i Valby Idrætspark
 
Frem - Herfølge 3-4 (1-2)
1-0 Morten Hamm (7)
1-1 Henrik Toft (28)
1-2 Roberto Saraiva Fagundas (45+1)
2-2 Fosu Boateng (56)
2-3 Henrik Toft (66)
3-3 Christian Brøndum (85)
3-4 Henrik Toft (90+2
)
 
Anders Theil råber alle mand frem til en udligning
Foto: nib
Frems opstilling:
Jørgen Nielsen
Mike Hansen, Morten Hamm, Frank Palka, Thomas Krause (anfører)
Christian Brøndum, Dion Knudsen (67, Mikael Simonsen), Atli Danielsen (78, Martin Jürgensen), Nicolaj Mikkelsen
Wassim El Banna, Fosu Boateng (86, Nabil Aslam)
 
Reservemålmand: Mads Nielsen kom ikke på banen
 
Advarsler: Ingen
 
Dommer: Jacob Kehlet, Risskov
 
Tilskuere: 1322
Ref. CMH
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
19. Hervé Gamys

Position: Midtbane
Født: 11-03-1998
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
4. Jonas Nørremark

Position: Forsvar
Født: 12-03-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
26. Mads Julø

Position: Forsvar
Født: 13-03-1998
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -