facebooksøg
Boldklubben FREM
Boldklubben FREM - Marienlyst
25. maj 2019 14:00 Valby Idrp. Stadion
2.Division Kvalspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Tommy Olsen var redningsmand

4. maj 2008
Wassim El Banna havde mange gode driblingen, men mangler lige det sidste
Foto: nib
Der var lagt op til en rigtig ”6 pointskamp” søndag middag, da Aarhus Fremad var gæst i Valby Idrætspark. På forhånd vidste Frems træner godt, at Aarhus Fremad. kun kom efter én ting - nemlig 0-0, hvilket da også kunne læses på deres hjemmeside. Aarhus Fremad havde da også valgt en defensiv opstilling en 4-5-1 med to defensive midtbane spillere.
 
Frem havde ændret på nogle pladser i forhold til kampen i Silkeborg. Nicolaj Mikkelsen havde karantæne, til gengæld var Tommy Olsen blevet klar.
 
Frem presser Aarhus Fremads ni-mands forsvar
Foto: nib
Frem havde kampens første chance i det 5. minut, da et hjørnespark fra Atli Danielsen passerede til bagerste stolpe, hvor Tim Ilsø sendte bolden ind i midten af feltet, men hverken Wassim El Banna eller Tommy Olsen fik rettet bolden af. I samme minut fik Aarhus F deres første chance, et frispark i Frems højre side. Bolden fik lov til at passere igennem Frems felt uden nogen fik sparket væk, og bolden havnede hos Mads Agesen, som ikke ramte bolden ordentlig, og Frem fik afværget.
 
I kampens 10. minut fandt Atli Danielsen Tommy Olsen med en dyb stikning, men Tommy Olsens afslutning efter lidt betænkningstid blev blokeret. Seks minutter senere slap Wassim El Banna fri og headede bolden over en fremstormende målmand. Desværre blev hovedstødet lidt for hårdt, og Wassim kom lidt langt ned til baglinjen, og en Aarhus F spiller fik afværget til hjørnespark.
 
Frank Palka Jensen spillede igen stabilt
Foto: nib
Selv om Frem havde hovedvægten af spillet, havde Frem mange dårlige afleveringer - specielt på midten af banen, og enkelte gange gav det chancer til Aarhus F, bl.a. i det 28. minut, da Kenneth Jensen slap fri i venstre side og sendte bolden ind foran Frems mål, hvor Aarhus F’s Kenneth Knudsen sparkede forbi mål.
 
Aarhus F. var det hold, der først var tættest på scoring, da et langskud fra Mads Frost ramte den ene opstander.
 
I kampens 39. minut var Frem dog meget tæt på et mål, da Tommy Olsen opsnappede en fejlaflevering fra Aarhus F’s Morten Krogsgaard. Selv om Tommy var alene med Aarhus F’s målmand tøvede han så meget, at hans forsøg på afslutning blev blokeret. Man kunne godt have ønsket, at Tommy havde set en helt fri Wassim El Banna, men det gjorde han ikke.
 
2. halvleg blev ikke meget bedre end første - specielt starten var gabende kedelig. Frem havde dog et skud på mål i det 53. minut, men mere skete der faktisk ikke, før Atli Danielsen forsøgte sig med et saksespark i det 59. minut, men desværre over mål.
 
Tommy Olsen med 'hvid trøje' har scoret til 1-0
Foto: nib
Man havde faktisk på fornemmelsen, at hvis Aarhus Fremad skulle score i kampen, ville det ske efter en Frem foræring. Sådan én fik Aarhus F i det 63. minut, da Aske Krohn var tæt på at rette et indlæg af fra Mads Frost, men heldigvis havnede bolden i nettaget. Frem havde en mulighed, da Tim Ilsø afsluttede i det 67. minut, men desværre fik Aarhus F’s målmand Henrik Bundgaard bokset væk.
 
Nærmest ud af ingen ting - og netop som man frygtede, at Frem ikke kunne åbne Aarhus F. meget kompakte forsvar, fik Frem scoret. Christian Brøndum sparkede bolden ind i feltet, hvor det lykkedes Tommy Olsen med ryggen til mål at heade bolden bagover og i mål. Målet var en meget stor forløsning for Frem spillerne, og Tommy blev så glad at han hev trøjen af, hvilket kostede ham et gult kort og sikkert også en slat til bødekassen. Heldigvis for Tommy Olsen betyder det lidt dumme gule kort ikke karantæne i denne omgang.
 
Tim Ilsø kæmper lige til sidste fløjt
Foto: nib
Aarhus Fremad, som med et nederlag til Frem ville være i alvorlig nedrykningsfare, formåede aldrig at sætte et pres ind mod Frem, faktisk formåede Aarhus F ikke at omstille sig fra den defensive taktik. Frem havde stadigvæk problemer med sin defensive modstander, men formåede at skabe to mindre chancer i det 86. minut, da Atli Danielsen headede en hjørnesparks bold mod mål, men Henrik Bundgaard fik reddet for næsen af indskiftede Fosu Boateng. Kort efter forsøgte Fosu selv efter et kontra angreb, men også denne afslutning blev reddet.
 
I kampens 3. overtidsminut havde Frem en kæmpe mulighed. Frem fik etableret en kontra chance mod de meget trætte Aarhus F spillere, og Atli Danielsen spillede Thomas Krause fri i dybden, men selv om Krause var alene med Henrik Bundgaard, sparkede han forbi mål.
 
Kampen sluttede med en smal 1-0 sejr, og pointmæssigt var det selvfølgelig tilfredsstillende, men spillemæssigt ikke helt godkendt, også selv om Aarhus F spillede meget defensivt. De mange uprovokerede boldtab var ikke særlig kønt at se på.
 
Næste kamp er allerede på onsdag ude kl. 19.00 i Gladsaxe, hvor spillerne får lejlighed til at vise, hvad de duer til, for med garanti bliver det en helt anden slags kamp.
 
Viasat Sport Divisionen 4. maj 2008 i Valby Idrætspark
 
Tak for støtten til supporterne
Foto: nib
Frem - Aarhus Fremad 1-0 (0-0)
1-0 Tommy Olsen (74)
 
Frems opstilling:
Jørgen Nielsen
Tim Ilsø, Morten Hamm, Frank Palka Jensen, Aske Krohn (72, Dalibor Gotovac)
Thomas Krause, Atli Danielsen, Martin Jürgensen (72, Mikael Simonsen), Christian L. Brøndum (76, Fosu Boateng)
Wassim El Banna, Tommy Olsen (anfører)
 
Reservemålmand: Mads Nielsen, kom ikke på banen
 
Advarsler:
Kenneth Jensen, Aarhus F (35)
Tommy Olsen, Frem (75)
Atli Danielsen, Frem (84)
Anders Brøchner, Aarhus F (87)
 
Dommer: Jens Jørgen Jensen, København S
 
Tilskuere: 1179
 
Ref. CMH
 
 
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -