facebooksøg
Boldklubben FREM
Skovshoved - Boldklubben FREM
21. maj 2019 19:00 Skovshoved IP
2. Division Kvalspil

Målfest i Greve

27. februar 2008
Nicolaj Mikkelsen - bedste Fremmer
Foto: cmh
Næstsidste træningskamp før sæsonpremiere blev afviklet på en for årstiden taget i betragtning nogenlunde græsbane ved Greve stadion - banen var i hvert fald uden mudder og vandhuller. Som i de fleste øvrige kampe var vejret i dag heller ikke med spillerne. En kraftig vind på tværs af banen sørgede for vanskelige spilleforhold. Greve var op til kampen ramt af en del afbud grundet skader.
 
Frem havde taget 22 spillere med, og der var faktisk kun fravær af Dion Knudsen og Martin E. Jensen, alle øvrige er skadefri. Kampen startede ikke specielt lovende for Frem. Det første kvarter af kampen var Frem faktisk en anelse på hælene grundet en del fejlafleveringer. Frem havde dog to gode chancer - først forsøgte Nicolaj Mikkelsen sig med en dribletur uden om Greves målmand, og kort efter forsøgte en Greve spille at score i eget net med en hård tilbagelægning.
 
Efter 18 minutters spil bragte Frem sig foran efter et kontra angreb, hvor kampens bedste spiller, Nicolaj Mikkelsen fandt Fosu Boateng med en dyb og præcis aflevering. Efter målet sad Frem godt og grundigt på kampen. Frem havde adskillige muligheder for at øge føringen - først blev Atli Danielsen spillet fri, men han sendte bolden over mål. Kort efter var Nicolaj igen på spil, men hans hårde skud blev reddet af målmanden.
 
Endnu en god kamp af Martin Jürgensen
Foto: cmh
Frems føring holdt sig til pausen, og efter pausen var der nærmest kun et hold på banen - også selv om det blev til 10 udskiftninger i løbet af kampens sidste 45 minutter. Tommy Olsen havde i det 50. minut en stor chance for at øge føringen, men han sendte bolden over mål i en forholdsvis fri position. Det gjorde dog ikke så meget, for kort efter scorede Nicolaj til 2-0 efter et indlæg fra Thomas Krause og et halvkikset skud fra Tim Ilsø. Nicolaj gjorde det få minutter senere til 3-0, da Christian Brøndum midt for mål ikke fik tæmmet et indlæg. Til gengæld stod Nicolaj fri lidt i venstre side, og han tonsede bolden i mål.
 
Greve var virkelig nedspillet, og i det 62. minut slap Nicolaj fri på baglinjen, og han spillede skråt ind mod midten, hvor det endelig lykkedes Tommy Olsen at score. 20 minutter før tid scorede Frem til 5-0, da Emil Jensen fandt Kim Tandrup med en dyb stikning, og Tandrup udplacerede sikkert Greves målmand.
 
Fosu Boateng spilles fri til scoring
Foto: cmh
Så sluttede målfesten også. Frem var dog tættere på både 6-0 og 7-0 end Greve på en reducering. Kort før tid røg Christian Brøndum og Greves Phillip Søkjær i totterne på hinanden, hvilket fik dommeren til meget fornuftigt at udvise dem begge.
 
Alt i alt en ganske fornuftig indsat af Frem, som forstod at holde koncentrationen på trods af den lidt ringe modstand. Der var i dag heller ikke de helt store svipsere i forsvaret, og for en gang skyld fik Frem udnyttet chancerne.
 
Næste trænings kamp er den 15. marts, nærmere info følger.
 
Træningskamp 27. februar 2008 i Greve
 
Greve - Frem 0-5 (0-1)
0-1 Fosu Boateng (18)
0-2 Nicolaj Mikkelsen (52)
0-3 Nicolaj Mikkelsen (54)
0-4 Tommy Olsen (62)
0-5 Kim Tandrup (71)
 
Frems opstilling
 
Ikke de store prøver for Theis Rasmussen
Foto: cmh
Theis Rasmussen
 
Dalibor Gotovac (75, Mike Hansen), Morten Hamm (85, Martin Jørgensen), Nabil Aslam (51, Frank P. Jensen), Tim Ilsø (75, Aske Krohn)
 
Thomas Krause (60, Kim Tandrup), Martin Jürgensen (57, Mikael Simonsen), Atli Danielsen (66, Emil Jensen), Nicolaj Mikkelsen (69, Mustafa Bozkurt)
 
Tommy Olsen (75, Emil Christensen), Fosu Boateng (46, Christian Brøndum)
 
Målmandsreserve Mads Nielsen blev ikke benyttet
 
Udvisninger: Christian Brøndum, Frem og Phillip Søkjær, Greve (87)
 
Tilskuere ca. 50
 
Ref. CMH
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -