facebooksøg
Boldklubben FREM
Boldklubben FREM - Tarup/Paarup IF
22. juni 2019 14:00 Valby Idrp. Stadion
2. Division Kvalspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Verner Nielsen (AB)

Position: Venstre Back
Født: 14-05-1931
Kampe: 1
Vundne: 0
Uafgjort: 0
Tabt: 1
Mål: 0
Debut: og eneste kamp 30. september 1958 hjemme mod Chelsea i Messebyturneringen (1-3)
Tidligere klubber: Nørre Sundby
Beskrivelse: Fulde navn: Eigil Verner Nielsen Født: Nørresundby Bor i Hvidovre
Verner Nielsen (født 14. maj 1931) var en dansk fodboldspiller fra Nørresundby Boldklub og AB. Han spillede i perioden 1955-1958 26 landskampe.

Verner blev venligst udlånt til FREM af AB som forstærkning til ovennævnte kamp i Messebyturneringen.

Hvordan havnede du i AB – du er jo nordjyde?

Jeg spillede oprindelig for Nørresundby Boldklub. En gang skulle jeg være med til at forstærke Aalborg Freja i en venskabskamp i Aalborg mod AIA. Knud Lundberg og Flemming Nielsen var også med, og de foreslog, at jeg skulle komme til København og spille fodbold. Det havde jeg også selv overvejet.

Jeg havde forestillet mig, at jeg nok skulle spille for Frem. Men Knud Lundberg og Flemming Nielsen foreslog, at det skulle være AB, selv om jeg ikke var akademiker. Jeg blev tilmeldt ‘Teknikum’. Poul Petersen (Europa-Poul) var sekretær, så indmeldelsen blev ordnet, og jeg begyndte at spille i AB.

Jeg startede på andetholdet, men fik hurtigt debut på førsteholdet i september 1954 i Idrætsparken mod B 1909. Vi vandt 3-1 og jeg husker bl.a., at den temperamentsfulde Jack Johnson var med hos fynboerne. Jeg var da 23 år.

AB´s formand, Otto Kabel, overlæge på Gentofte, var efter mig nogle gange. Han ville vide hvordan det gik med mine studier. Jeg mener, at det var fra sommeren 1955, at klubben blev åben’ for ikke-akademikere. Jeg behøvede herefter ikke længere at ‘lyve’ med hensyn til ’studierne’.

Du kom på landsholdet – hvordan var det?

I september 1955 debuterede jeg på landsholdet. Det var mod Norge og resultatet blev 1-1. Det blev ikke just nogen drømmedebut. Jeg scorede selvmål. En dyb stikning til den norske angriber, Gunnar Dybvad, rettede jeg af, men jeg havde desværre ikke set, at målmand Per Henriksen, Frem, var på vej ud af målet. Jørgen Jacobsen fra B 93 scorede vores mål og reddede dermed heldigvis både holdet fra nederlag – og dagen for mig.

Jeg fik 25 landskampe i træk. Jubilæumskampen var mod Holland. Den følgende landskamp blev spillet i efteråret 1958. Det var et fantastisk opgør – måske den mest spændende jeg har spillet. Vi spillede 4-4 mod Sverige på Råsunda i Stockholm. På holdet var bl.a. Henning Enoksen, Vejle, Ole Madsen, HIK, Poul Petersen, AIA, Jørgen Hansen, Næstved, Chresten Brøgger, AB, og Erling Linde Larsen, B 1909.

En ufrivillig pause fra fodbold…..

Det var 2. juledag 1958. Jeg kørte galt på min motorcykel. Det var meget alvorligt. Jeg fik kraniebrud og var meget medtaget i tre-fire måneder.

Hermed sluttede min landsholdskarriere. Jeg nåede 26 kampe på A-landsholdet og 3 på B-landsholdet.

Sidst på foråret 1959 var jeg tilbage på fodboldbanen.

Hvordan kom du til at spille tjøns?

Jeg stoppede på AB´s førstehold i sommeren 1963.

Herefter spillede jeg nogle sæsoner i Avedøre. Men igen var det Lundberg og Flemming Nielsen, der blandede sig. De fik mig tilbage til AB hvor vi spillede på et ‘lukket’ hold. Der spillede jeg indtil 1979, hvor jeg var 48 år.

Jeg fortsatte herefter med tjøns, som jeg har spillet siden. Det er en stor fornøjelse og giver mange gode oplevelser med alle de ’skøre’ med- og modspillere.

Siden Knud Lundberg fandt dig i det Nordjyske i begyndelsen af 1950’erne har du været et trofast og meget anerkendt AB-medlem – som spiller og som menneske. Også fordi du vedholdende (med din specielle nordjyske accent) kalder Henning K. en ’bonderøv’!
Midt i 1950’erne spillede du 26 A-landskampe ’i streg’. Du debuterede i Oslo mod Norge og var her så uheldig at score selvmål, da målmand Per Henriksen, FREM, og du misforstod hinanden. Historien fortæller, at din far lyttede til radiotransmissionen med Gunnar ’Nu’ Hansen, og han blev så ’tosset’ over dette selvmål, at han smed radioen ud af vinduet fra lejligheden på 1. sal……
Du tjønser fortsat regelmæssigt, du er vores aktiv-alderspræsident, og nu imponerer du også med flot målmandsspil – især dit hovedspil vækker beundring.
Det skal også nævnes, at du er den verdensborger, der gennem tiderne har brugt mest Brylcreme. Det er en oplevelse at iagttage med hvilken omhyggelighed, du friserer hårpragten foran spejlet efter bad – du er stadigvæk ’lidt’ forfængelig Verner.

Den 81-årige Verner Nielsen har ikke mistet meget af sin jyske accent, og det til trods for, at han
allerede i slutningen af 1953 forlod Nordjylland og fodboldklubben NB, for at flytte til København,
hvor han efter venskabeligt pres fra Knud Lundberg og Flemming Nielsen heldigvis valgte AB. Det
var ellers planen, at han ville fortsætte fodboldkarrieren i arbejderklubben Frem i Valby, men efter
en sommerkamp for Aalborg Freja sammen med Lundberg og ”Fyrværkeren” mod et hold fra AIA,
Aarhus, lykkedes det at overtale autoelektrikeren til at komme til Nørre Allé og AB.
I starten var det forbundet med visse vanskeligheder, da det var nødvendig at være akademiker
for at repræsentere klubben. Verner Nielsen blev proforma tilmeldt teknikum, og han kom hurtig i
betragtning til klubbens bedste hold. Han havde det lidt svært med, at visse lidt ”finere” ledere i
klubben spurgte til studierne og forløbet. Disse irriterende spørgsmål stoppede først, da han blev
udtaget til fodboldlandsholdet i 1955, og han kunne derefter i fred og ro nyde det hyggelige klubliv
i fuld flor.
God klubmand
Verner Nielsen er og bliver en rigtig klubmand og meget afholdt med sin lune, tørre humor og
smittende humør. Ikke mindst det krøllede hår har fået mange kommentarer med på vejen
gennem årene, når Verner omhyggeligt med stor ekspertise giver det én gang med brylcreem, som
efterhånden er en sjældenhed herhjemme. Det er ikke uden grund, at flere AB’ere sammenligner
ham med den tidligere skuespiller, Preben Mahrt, der i tidernes morgen reklamerede for det ædle
hårprodukt.
Verner Nielsen har haft en strålende fodboldkarriere og han har skrevet sig ind i dansk
fodboldhistorie, da han var den første dansker, som nogensinde spillede 25 landskampe i træk.
Det blev i alt til 26 landskampe, men var formentlig blevet til betydelig flere, hvis ikke en alvorlig
trafikulykke i 1958, satte ham ud af spillet. Alligevel kæmpede han sig tilbage på AB’s førstehold og
senere blev det også til tre B-landskampe i 1959-60. Dog betød ulykken, at han gik glip af den store
oplevelse med deltagelse ved De olympiske Lege i Rom i 1960, hvor Danmark for øvrigt fik
sølvmedaljer.
Lavede selvmål
Den gæve nordjyde fik ellers ikke den bedste debut på landsholdet, da han i opgøret på udebane
mod Norge i 1955 lavede selvmål. Målmanden Per Henriksen fra Frem var løbet ud af sit mål og
det observerede Verner ikke og lagde bolden tilbage og den trillede ind i målet. Onde tunger
påstår, at faderen i raseri smed radioen ud af vinduet fra lejligheden i Nørresundby, da sønnen
lavede det famøse selvmål.
Heldigvis udlignede Jørgen
Jacobsen fra B93 i modsatte
ende, således at opgøret
endte 1-1.
Verner Nielsen stoppede på
AB’s førstehold i 1963 i en
alder af 32 år, og han opnåede
i alt 157 kampe på klubbens
bedste hold.
Verner Nielsen tjønser
stadigvæk et par gange om
ugen, og så længe helbredet er
i orden, har han ingen planer
om at lægge støvlerne på hylden.
”Det er dejligt at spille med – og
mod så mange ”skøre” kugler”,
smiler Verner Nielsen. ”Jeg nyder
at komme i klubben og selve
fodboldspillet er med til at holde
mig rimelig frisk og i god form –
trods min høje alder.”
Billedtekst, oppe: Verner Nielsen var en fysisk stærk og
meget velspillende venstre back, der har prøvet kræfter
med nogle af de bedste spillere. Han har således spillet
overfor engelske, Stanley Matthews, da Danmark mødte
England.
Her sparker han bolden væk i et opgør i Idrætsparken,
mens holdkammeraten og landsholdsspilleren, Dan
Ohland – Andersen, ser betuttet til. Foto: Asger Sessingø.
Billedtekst: Verner Nielsen (th.) med
artiklens forfatter, Niels Torp.
FAKTABOKS:
Eigil Verner Nielsen, venstre back. Født den 14.maj 1931 i
Nørresundby. Bor nu i Avedøre og er pensionist. Udlært
autoelektriker og havde senere eget firma. Har spillet 26
A-landskampe, og 3 B-landskampe samt 157
førsteholdskampe. Desuden er det blevet til en del kampe
for fodboldsammenslutningen ”Stævnet” samt et antal
sommerkampe for AB samt senere rigtig mange oldboys -
og veterankampe på hele Sjælland.
Senest har han været med AB i Aalborg i september 2012,
hvor han spillede venstre back mod Aalborg Chang i
forbindelse med denne klubs 100 års jubilæ
Landskampe: 26 A/0 mål (1955-58) og 3 B landskampe/0 mål (1959-0) for AB.
Læs mere på DBU's Landsholdsdatabase

8. november 2017/Steen Meisner Bjerre
- Tal i parentes angiver nuværende sæson.

- Se 'Verner Nielsen (AB)'s aktive kampe - klik her
- Søg efter teksten: 'Verner Nielsen (AB)' - klik her

- Videre til næste spiller 'Vesty Nielsen' - klik her
- Tilbage til forrige spiller 'Valdemar Petersen' - klik her
Oplysningerne på ovennævnte spillerprofil er indsamlet og indkodet af BK FREMs officielle statistikfører: Steen Meisner Bjerre, 23 61 92 72, steenbjerre@hotmail.com, til hvem henvises, såfremt der er ændringer/tilføjelser e.a. til spillerprofilen, samt til Persondataloven.
5. Abdoulie Njai

Position: Midtbane, Back
Født: 10-07-1997
29. Alain Mateso

Position: Angriber
Født: 03-02-1999
15. Andreas Horsebøg

Position: Midtbane
Født: 05-08-1998
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Født: 22-02-1992
14. Benjamin Warlo

Position: Angriber
Født: 05-05-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angriber
Født: 01-04-1991
24. Christian Bramsborg

Position: Forsvar, Midtbane
Født: 21-09-1999
17. Daniel Anusic

Position: Forsvar
Født: 25-04-1996
77. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Født: 24-03-1989
19. Dominik Kis

Position: Angriber
Født: 21-09-2000
28. Frederik Roepstorff

Position: Midtbane
Født: 09-06-1998
6. Frederik Sundstrup

Position: Forsvar/midtbane
Født: 17-12-1993
16. Gorm Hansen

Position: Angriber
Født: 21-02-2002
23. Gustav Gjøg

Position: Forsvar/midtbane
Født: 06-02-1997
9. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Født: 15-07-1997
30. Jesper Næsby

Position: Målmand
Født: 25-08-1981
27. John Frederiksen

Position: Angriber
Født: 10-01-1996
20. Kenneth Thinter

Position: Forsvar/midtbane
Født: 11-09-1988
13. Kevin Okore

Født: 18-02-2000
22. Kristoffer Dirksen

Position: Forsvarer
Født: 16-02-1993
13. Mads Severinsen

Position: Forsvarer/MIdtbane
Født: 12-06-1991
13. Magnus Davidsen

Position: Midtbane
Født: 22-02-2002
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Født: 21-11-1995
21. Marius Finsen

Position: Angriber
Født: 15-03-1999
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Født: 17-03-1990
99. Morgan Stewart

Position: Forsvar/midtbane
Født: 10-06-1999
11. Tonni Adamsen

Position: Midtbane/angriber
Født: 15-11-1994
8. Victor Christiansson

Position: Midtbane
Født: 18-02-1998
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2019 ] Dennis Sjøbeck -