facebooksøg
Boldklubben FREM

Julius Andersen

Position: Centerhalfback, back
Født: 29-12-1872
Kampe: 6
Vundne: 1
Uafgjort: 0
Tabt: 5
Mål: 0
Debut: 9. april 1893 mod Fri (10-1)
Sidste kamp: 29. april 1896 mod AB (1-4)
Tidligere klubber: Christianshavns Boldklub (CB) Kom til FREM som 17 årig i 1889.
Beskrivelse: Fulde navn: Julius Vilhelm Sofus Laurentius Andersen Gift med Marie Theresia Andersen

Julius var nok ikke den store fodboldspiller og talentet rækkede vel kun til 2. holds bold, men opnåede alligevel 6 kampe på 1. holdet.

Spillede 4 kampe i streg som centerhalfback i 1893. Efter en pause på 2½ år fik Julius endnu 2 kampe i 1896. Først som venstre back, dernæst den sidste i modsat side.

Ikke den store spillemæssige karriere (vandt kun 1 kamp ud af 6)

Det gik bedre som cricketspiller, hvor han spillede på 1. holdet fra 1895 til 1920. Han var en udmærket kaster, men holdt sig til fortidens underarmsbolde. De var vanskeligere, langsomme og stærkt skruende for gærdespillerne, der efterhånden havde vænnet sig til til de hårde overarmsbolde.

Det var dog ikke som spiller, han gjorde sit største arbejde for FREM, men Julius blev i.s.f. måske FREMs største leder gennem tiderne og fik en vej opkaldt efter sig, da FREM flyttede fra Enghavevej til Valby IP:

Var 1892-3 medlem af FREMs bestyrelse. Var kasserer i 1892.

Kom igen i efteråret 1896 i FREMs bestyrelse, sammen med bogholder Louis Østrup Det lykkedes disse af samle flertallet af de gamle spillere tilbage til klubben, som ikke kunne stille hold til turneringen 1895-6. bl.a. Axel Andersen (Byrval) og Peter Mikkelsen fra. B. 93.

Var FREMs formand fra den 9. oktober 1896 til 22. september 1900 og igen fra 14. september 1901 til 28. november 1918 og igen fra 1923 til sin død i 1939.

Måtte fratræde som FREMs formand november 1918, da han p.g.a. sit arbejde måtte bosætte sig i Hobro.

FREM holdt i de første år til på Fælleden, men omkring 1903 fik den tilbud fra Magistraten om et jordareal ved Enghavevej. Der blev skaffet nogle penge, lige nok til grunden, og det var en stor dag for Julius Andersen, da Frem'erne kunne tage det første spadestik.

Den, der gik mest veltilfreds omkring, da banen blev indviet, var Julius Andersen, men han havde også grund dertil og tog ikke hensyn til dem, der mente det var et risikabel vovestykke. Det var der, hvor FREM voksede sig stor, og Julius Andersen havde sin del af æren.

Julius Andersen var død inden den planlagte udflytning til Valby Idrætspark fandt sted og det havde måske smertet ham, at skulle se FREM forlade det areal, hvor jorden var gennemvædet af FREMs sveddråber. Det slap han for.

Julius ofrede sin tid på FREM, men var også medlem af Stævnet. Først fra 1909, da AB og FREM slog sig sammen og senere da det blev udvidet med flere klubber. Han udtrådte i 1938.

Han var også medlem fra 1. april 1921 af Københavns Idrætsparks repræsentantskab. I dennes bestyrelse fra 1. april 1925 og i forretningsudvalget 1928. Disse tillidsposter beklædte han igennem 17 år fra starten i 1927, men havde mange år forinden haft med fodboldbanen at gøre. Han var med i baneudvalget, der blandt andet skulle afgøre om banen var brugbar og det var ikke altid noget taknemmeligt hverv.

I 1918 (3. juli 1919?) blev han æresmedlem af FREM og i 1932 fik han DBU's æresemblem i guld. To udmærkelser han fortjente. Ikke alene for sit arbejde for FREM, men for dansk boldsport i det hele taget.

Julius Andersens navn vil leve evindeligt i vor klub. Et værdigt minde er sat for ham i vort klubhus.

-------------------

Julius gode ven og samtidige bestyrelsesmedlem bl.a. kasserer Louis Østrup . skriver om han i klubbens andet medlemsblad nr. 2, november 1945, 1. årgang:

Julius Andersen var på flere måder så absolut egnet til at være formand. Han var stor og kraftig, overordentlig velbegavet og belæst, blev varm og opildnet, når han talte for og om klubben, var dertil ofte parat til at yde klubben en financiel hjælp, når den havde det behov.

Han var meget praktisk anlagt, arbejdsom og følte sig altid veloplagt til at arbejde for klubben.

Han var desuden selskabelig indstillet, kunne godt lide at samle venner om sig og følte sig sikkert tilpas ved at være formand.

Som alle andre havde han sine fejl, men de overskyggedes ganske af hans mange gode sider, og fra det tidspunkt, da klubben gik ind for leje af banen ved Enghavevej og indretningen af denne, fik hans indstilling for klubben en mere bevidst linje og hans arbejdslyst blev forøget betydeligt.

Foruden hans egenskaber som formand var han en interesseret idrætsmand. Han spillede med iver og lyst både fodbold og cricket, og når klubben om vinteren dyrkede gymnastik, var han ikke den mindst ivrige dertil.

I hele sin ungdom og manddomsalder var Julius Andersen eet med klubben, dens liv og arbejde indadtil og udadtil. Han står og vil altid stå for klubben som en monumental skikkelse til hvem den er i dyb taknemmelighedsgæld.

-------------------

Julius Andersen døde mandag 16. januar 1939 kl. 10,30 på Bispebjerg Hospital efter kun nogle få dages sygeleje. 66 år.

Ved årsskiftet var Julius i Parkrestaurationen sammen med venner og kammerater i en snæver kreds. Da var "Julle", som hans navn var i FREM og nærmeste omgangskreds, i bedste humør og velgående, intet tydede på, at han kun skulle opleve så få dage af det nye år.

Fredag den 6. januar 1939 ledede han bestyrelsesmødet i FREM, men måtte et par dage efter lægge sig i sengs på grund af en forkølelse. Det blev imidlertid til lungebetændelse og fredag den 13. januar blev han indlagt, hvorfra han aldrig kom ud.

Lungebetændelsen, der i forbindelse med sukkersyge, tog hans sidste kræfter. Han sov stille hen og ved dødslejet var kun den nærmeste familie, der var ledsaget af hans gamle trofaste ven Sophus "Krølben" Nielsen Se evt. dødsannonce i Politiken den 20. januar 1939, side 15.

Han blev begravet fra Øster Kapel på Bispebjerg Kirkegård søndag den 22. januar 1939 kl. 13,15.

Billedet af Julius Andersen er fra omkring 1910 lidt før FREMs 25 årige jubilæum i 1911.

22. januar 2018/Steen Meisner Bjerre
- Tal i parentes angiver nuværende sæson.

- Se 'Julius Andersen's aktive kampe - klik her
- Søg efter teksten: 'Julius Andersen' - klik her

- Videre til næste spiller 'Julius Olsen' - klik her
- Tilbage til forrige spiller 'Jonas Torp Boussnina' - klik her
Oplysningerne på ovennævnte spillerprofil er indsamlet og indkodet af BK FREMs officielle statistikfører: Steen Meisner Bjerre, 23 61 92 72, steenbjerre@hotmail.com, til hvem henvises, såfremt der er ændringer/tilføjelser e.a. til spillerprofilen.
12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
3. Casper Andersen

Position: Midtstopper
Højde: 190
Vægt: 90
Født: 04-08-1982
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
9. Daniel Pedersen

Position: Angriber
Højde: 181
Vægt: 74
Født: 24-03-1989
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Højde: 179
Vægt: 65
Født: 15-11-1998
24. Frederik Hansen

Position: Angriber
Højde: 187
Vægt: 74
Født: 27-01-1999
4. Frederik Kragh

Position: Forsvar
Højde: 187
Vægt: 80
Født: 24-12-1994
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Højde: 188
Vægt: 82
Født: 20-11-1994
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
15. Kasper Kempel

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 177
Vægt: 72
Født: 16-04-1994
6. Kristian Geertsen

Position: Back
Højde: 177
Vægt: 75
Født: 11-02-1991
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Højde: 187
Vægt: 82
Født: 16-02-1993
14. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Højde: 184
Vægt: 73
Født: 18-04-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
20. Marco Petersen

Position: Midtbane
Højde: 172
Vægt: 72
Født: 16-01-1998
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
16. Nicolaj W.B. Jensen

Position: Forsvar
Højde: 186
Vægt: 75
Født: 08-03-1999
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Back/Midtbane
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Højde: 171
Vægt: 72
Født: 25-11-1991
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2018 ] Dennis Sjøbeck -