facebooksøg
Boldklubben FREM

Evan Samsøe

Position: Midtbane
Højde: 180 cm
Vægt: 73 kg
Født: 01-04-1958
Kampe: 11
Vundne: 2
Uafgjort: 4
Tabt: 5
Mål: 0
Debut: 25. juni 1977 hjemme mod Ruch Chorzow (Polen) (3-0) i Inter Toto turneringen
Blev indskiftet men ukendt med hvem?
Sidste kamp: 20. maj 1979 hjemme mod KB (0-1)
Blev indskiftet i.s.f. Henrik Cappelen i det 52. minut.
Tidligere klubber: Ungdom: FREM. Senior: FREM, Fremad Valby (1980 - 1987 - 131/ca. 5-6 mål), FREM (1988)
Beskrivelse: Fulde navn: Evan Samsøe Født i København Han boede hele sin ungdom i Valby, i Folehaven

Hans højde og vægt i 1977 er anslået.

Evan spillede hele sin ungdomstid i Frem lige fra 1. lilleput.

Som ynglingespiller med Kjeld Cecil Nielsen som træner, var han med til at vinde ”Mesterrækken” på Sjælland.

Sidste år som yngling spillede han DM finale mod Vejle med bl.a. Steen Thychosen. Efter en glimrende kamp og sejr på 3-1 på hjemmebane (med rigtig mange tilskuere) tabte Frem på udebane med 0-3, så Frem måtte nøjes med sølvet og 2. pladsen.

Samme år spillede Frem finale i Talentturneringen, som den hed den gang. Også her var Vejle modstanderen, og Frem tabte finalen i Vejle efter omkamp og straffespark (Evan brændte desværre med et skud på overliggeren)

Frems ynglingehold/talenthold bestod af rigtig mange senere 1. holds spillere. Bl.a. Jan Olesen på mål (for Køge), Jesper Jul , Allan Friis , Finn Bach , Flemming Rasmussen , Kim Eriksen . En fantastisk årgang.

Som ungdomsspiller vandt Evan med FREM flere turneringer op gennem årene og modtog som ungdomsspiller flere talent pokaler.

Evan rykkede op som senior i 1977 og fik debut på 2. holdet mod Kastrup og spillede alle holdets forårs 11 kampe, hvilket gav debut på 1. holdet i en Toto kamp mod det polske Ruch Chorzow.

Der er lidt usikkerhed om Evans deltagelse i Inter Toto turneringen i 1977. Evans storbroder mener Evan var udtaget til alle 6 Toto kampe, men deltog kun iflg. klubbens arkiv han i 3 kampe. Sandsynligvis som indskifter i alle kampene.

Det blev ikke til den store karriere hos FREM. Jeg husker kun en detalje fra hans kampe, nemlig den hjemme mod Skovbakken den 17. april 1979, som endte 0-0. Et resultat der bl.a. blev til fordi Evan reddede et Skovbakken forsøg ved at heade bolden væk fra FREMs mållinje.

Forsøgte sig så hos naboerne Fremad Valby, der havde et godt hold, som spillede i den daværende 2. division og som kun var nogle måls forskel for at rykke op i 1. division til FREM. Iflg. Ole B. Hansen, daværende holdleder hos Fremad Valby, fik Evan debut i 1980. Sluttede hos dem i 1983 efter 131 kampe i træk uden skader eller afbud.

Ole kan ikke huske Evan scorede nogen mål, men iflg. Erland blev det til en 5-6 stk, selv om Evan var omskolet fra midtbanen til stopper.

Evan blev årets spiller hos Fremad Valby i 1980.

Vendte tilbage til FREM februar 1988 fra Fremad Valby. Spillede en sæson på 3. holdet.

Evan var en teknisk dygtig allround spiller, som kunne spille flere pladser, men hans forcer var på midtbanen. Blev tidligt omskolet til forstopper i Fremad Valby. Evan var et alsidigt talent, som desværre ikke tog sit spil (og livsstil) særlig alvorligt.

Evan gik de første 9 år af sin skoletid på Kirsebærhavens skole i Valby, men skiftede til Ny Østengaards skole i 3. real for at afslutte sin realeksamen, idet realklassen bortfaldt på Kirsebærhavens skole.

Han startede som elev i Københavns Kommune efter endt skolegang, velsagtens i 1976-77. Han gennemgik skoleforløb på Handelsskolen, Kommunens interne Magistratsskole (DK 1) og sidenhen fagskolen svarende til DK 2 på landsplan.

Ved sin død var Evan overassistent i Kommunen.

Evan var i familie med Birger Mauritzen, (fætter) som spillede 4 A-landskampe som Vanløse spiller (Læs mere på DBU's Landsholdsdatabase og som var med til at vinde pokalfinalen i 1974 med en 5-2 sejr over OB i Idrætsparken.

Evan døde 10. februar 2002, 43 år gammel, af en blodprop formentlig p.g.a. dårlig livsførelse i.f.m. med et opløst ægteskab m.m. Han blev fundet af sin bror i hans bolig.

Evan ligger begravet på fællesgraven (de ukendtes) på Vestre Kirkegård.

18. juni 2017/Steen Meisner Bjerre med stor hjælp af Erland Samsøe og Ole B. Hansen fra Fremad Valby.
- Tal i parentes angiver nuværende sæson.

- se 'Evan Samsøe's aktive kampe i detaljer - klik her
- Søg efter teksten: 'Evan Samsøe' - klik her

- Videre til næste spiller 'F. E. Larsen' - klik her
- Tilbage til forrige spiller 'Esben Pedersen' - klik her
Oplysningerne på ovennævnte spillerprofil er indsamlet og indkodet af BK FREMs officielle statistikfører: Steen Meisner Bjerre, 23 61 92 72, steenbjerre@hotmail.com, til hvem henvises, såfremt der er ændringer/tilføjelser e.a. til spillerprofilen.

Aktive kampe

DatoHoldResultatLiga
20-05-1979FREM - KB0-11. Division
29-04-1979FREM - OB0-11. Division
22-04-1979Slagelse - FREM0-01. Division
18-04-1979Hvidovre - FREM2-11. Division
16-04-1979FREM - Skovbakken0-01. Division
08-04-1979Vejle - FREM0-01. Division
01-10-1977B. 93 - FREM3-01. Division
11-09-1977FREM - Køge0-11. Division
23-07-1977FREM - Grazer AK6-0INTERTOTO
02-07-1977HNK Rijeka - FREM2-2INTERTOTO
25-06-1977FREM - Ruch Chorzow3-0INTERTOTO

12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
13. Basti Sørensen Abildå

Position: Midtbane
Højde: 181
Vægt: 77
Født: 16-06-1995
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
3. Casper Andersen

Position: Midtstopper
Højde: 190
Vægt: 90
Født: 04-08-1982
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
9. Daniel Pedersen

Højde: 181
Vægt: 74
Født: 24-03-1989
18. Deniz Karaca

Position: Forsvar
Højde: 179
Vægt: 65
Født: 15-11-1998
4. Frederik Kragh

Position: Forsvar
Højde: 187
Vægt: 80
Født: 24-12-1994
30. Frederik Mehder

Position: Målmand
Højde: 188
Vægt: 82
Født: 20-11-1994
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
19. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Højde: 176
Vægt: 69
Født: 16-02-1994
15. Kasper Kempel

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 177
Vægt: 72
Født: 16-04-1994
6. Kristian Geertsen

Position: Back
Højde: 177
Vægt: 75
Født: 11-02-1991
22. Kristoffer Dirksen

Position: Back
Højde: 187
Vægt: 82
Født: 16-02-1993
14. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Højde: 184
Vægt: 73
Født: 18-04-1993
1. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
20. Marco Petersen

Position: Midtbane
Højde: 172
Vægt: 72
Født: 16-01-1998
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Forsvar/back
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
17. Simon Skibsted

Position: Angriber
Højde: 171
Vægt: 72
Født: 25-11-1991
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2017 ] Dennis Sjøbeck -