facebooksøg
Boldklubben FREM
BK FREM - Næsby
27. maj 2017 15:00 Valby Idrætspark
2. Division Kvalifikationsspil
- KLIK HER OG KØB DIN BILLET NU!

Jesper Christjansen

Position: Midtbane
Højde: 182 cm
Vægt: 79 kg
Født: 29-12-1987
Kampe: 30
Vundne: 7
Uafgjort: 6
Tabt: 17
Mål: 1
Debut: 9 august 2009 hjemme mod Næstved (0-1)
Sidste kamp: 19. juni 2010 hjemme mod AC Horsens (2-1)
Tidligere klubber: Ungdom: Skovlunde og Brøndby. Senioe: Brøndby, LFA, Frem fra sommeren 2009 Hvidovre (2010-12 - 46 kampe/8 mål), Brønshøj (2012-4), Lyngby (2014)
Beskrivelse: Jesper Christjansen Boede i Skovlunde som barn og spillede som ungdomsspiller i Skovlunde IF.

Var med til en unionssamling, men kom ikke på holdet.

Han blev dog scoutet som ynglinge og nåede til Brøndby, hvor han spillede under Tom Køhlert. 2 år som ynglinge og sluttede som anfører og blev også årets spiller, så det så pludselig ret lovende ud.

Efterfølgende kom Jesper videre op i U21-truppen, som var andetholdet til Superliga-holdet, så man vidste godt, at Superliga-debuten var en mulighed, og det var selvfølgelig noget, alle gik efter.

Jesper nåede at komme med i en trup til en Superliga-kamp og var tæt på at få sine første minutter i landets bedste række.

Debuten glippede, og siden gik det ned ad bakke.

Det var sidste hjemmekamp inden vinterpausen (Brøndby-AC Horsens 3-0 i november 2007), Brøndby havde én udskiftning tilbage, og Jesper var ret sikker på, at han skulle ind. Det var Tom Køhlert, der var træner, og Brøndby førte 3-0, så det var et helt perfekt tidspunkt at skifte en ung debutant ind. Men Køhlert skiftede i stedet Ruben Bagger ind, fordi det var hans sidste kamp på hjemmebane. Det var meget skuffende, men som Tom sagde til Jesper, skulle der nok komme en masse Superliga-kampe til ham, og det troede Jesper jo på.

Men Køhlert stoppede ikke så længe derefter, og da Jesper samtidig blev småskadet, røg han lidt bag i køen. Desuden kom der nogle talentfulde 89’ere op, som Daniel Stenderup og Pierre Kanstrup, og så var Jesper pludselig allerede lidt for gammel og fik ikke rigtig chancen.

Køhlert troede på ham, og det er nok ret sandsynligt, at hans karriereforløb havde været helt anderledes, hvis Køhlerts var blevet som cheftræner i klubben. Men man må også bare huske på, at der er et helt andet pres i Brøndby end i stort set alle andre klubber i Danmark, og måske var Jesper ikke klar til det dengang.

For 21-årige Jesper Christjansen var der ikke udsigt til at slå igennem i Brøndby, så han afsøgte i stedet mulighederne for at komme til en klub i 1. division.

Det blev til konkrete forhandlinger med to klubber, og han valgte i januar 2009 at tage turen til LFA, og opholdet i Falster blev starten på en turbulent tid, hvor Christjansen skiftede fra Brøndbys U21-hold til Falster og via Frem til Hvidovre på bare halvandet år.

Jesper ville gerne spille i 1. division, og var forbi Roskilde, men følte ikke rigtig, at det var attraktivt nok for mig. De kunne tilbyde ham flere penge i LFA, og han vil ikke lyve om, at det selvfølgelig betød noget. Det gør det for alle fodboldspillere. Det var ikke den fedeste tid, at man skulle ligge og køre så langt, men det gav ham noget.

Jesper kom fra Brøndbys andethold, så der var ikke rigtig nogen, som vidste, hvem han var. Men Jesper gjorde det godt i LFA, men var der kun i et halvt år, og så rykkede han videre. Jesper fik følelsen af, at han kunne være med og havde niveau til 1. division, og så ville han finde en ny klub i den række. Kom så til Frem, som også lå i 1. division, men de gik konkurs, og så måtte han videre igen, så det var lidt kaotisk.

God halvsæson og endnu et skifte

Efter konkursen forlod Christjansen Frem og rykkede til Hvidovre. Her var han i sin første sæson med til at rykke ned i 2. division, men trods nedrykningen blev han i klubben og havde en god sæson i landets tredjebedste række.

Dengang havde han absolut ikke brug for at skulle rykke ned fra 1. division til 2. division, men set i bakspejlet var det måske fint nok, da han fik en chance for at vise, at han nok var lidt for god til at spille i 2. division, og efter det første halve år stod der jo også en række klubber, der ville have mig.

I 2. division var både holdet og Jesper godt kørende. De vandt nærmest alle kampe, og Jesper scorede mange mål i den halvsæson, så det var en rigtig fed tid, selvom han godt vidste, at det ikke var på højeste niveau. Hans første tid som senior havde først været svær og derefter kaotisk, og nu fik Jesper endelig en periode, hvor det sportsligt gik rigtig godt, og det var en meget vigtig tid for hans karriere og han scorede 7 mål i 2. division i efteråret 2011.

Efter et godt ophold i Hvidovre tog Jesper Christjansen i januar 2012 videre til Brønshøj, og det skulle vise sig at blive et uhyre vigtigt skifte for hans videre karriere.

Starten i klubben var godt nok fyldt med udfordringer for ham, da han havde svært ved at få hverdagen som nybagt far, murersvend og 1. divisionsspiller til at fungere.

Lige da Jesper var skiftet til Brønshøj, hang det slet ikke sammen for ham. Jesper fik en søn. Var murer på fuld tid og spillede i 1. division. En typisk dag for ham gik med at være på arbejde som murer fra tidligt om morgenen, hente sin søn og aflevere ham til sin mor eller svigermor og så køre videre til træning. Så han var allerede helt færdig, inden han skulle ud at præstere.

Da han fik sin søn, led hans fodboldambitioner et stort hak nedad. Der var noget, der selvfølgelig blev vigtigere end fodbolden, og samtidig så det hele ret uoverskueligt ud. Jesper spillede godt nok i en 1. divisionsklub, men de lå ikke godt i rækken, og i starten spillede han heller ikke fast. Det var hårdt at have været gennem en uge med fuldtidsarbejde, træning fire-fem gange om ugen og så tage til Jylland i weekenden og måske ikke engang spille.

Jesper fik nok og besluttede sig for at ringe til Bo Henriksen og vende situationen med træneren.

Den samtale blev afgørende for ham, som sammen med Henriksen fandt en løsning, som alle parter kunne være tilfredse med.

Hans arbejde var jo hårdt, så rent fysisk var han slidt, når han kom til træning, efter at have båret murerspande fra stuen op til fjerde sal fra syv til halv fire. Hans ben kunne jo ingenting til træning.

Jesper sagde til Bo, at hvis det fortsatte på den måde, ville han blive nødt til at stoppe, for han hang slet ikke sammen længere. Jesper kunne ikke få de tre ting til at harmonere, og han var aldrig helt til stede i rollerne. Bo var rigtig cool og sagde, at Jesper skulle starte med at holde fri hver mandag, når de andre trænede, så han fik en dag fri for at få det til at fungere, og det blev afgørende. Havde han ikke givet Jesper lov til det, havde han nok ikke fortsat.

Bo blev siden ret afgørende for Jespers karriere. En ting er, at han udviste stor tro på folk, men han formåede også at fylde én fuldstændig op med selvtillid. Jesper følte pludselig, at han kunne det hele, og i den del af træneraspektet er han nok den, som Jesper har mødt, der er den bedste. Tom Køhlert lærte ham i sin tid meget som spiller, men Bo Henriksen lærte Jesper meget mentalt og at være professionel.

Han fik Jesper til at forstå, hvordan han skulle spille for at kunne nå længst i sin karriere. Jesper er jo ikke typen, som skal afdrible tre mand og sparke den op i krydset. Han har nogle andre værdier, og det fik Bo ham til at indse.

Bo gik ikke så meget op i, hvad man kunne som spiller. Hvis man var på hans hold i 1. division, kunne man jo godt spille fodbold, så han lærte mere end om det mentale, som jo også er mindst lige så vigtigt. Bo fik Jesper overbevist om, at han er god nok til Superligaen.

Denne liga kom Jesper til efter skiftet som 26 årig til Lyngby med hvem han rykkede op med.

Jesper er en meget arbejdsom spiller både i det offensive og defensive, og er i besiddelse af et meget stort løbepensum.

30. april 2017/Steen Meisner Bjerre
- Tal i parentes angiver nuværende sæson.

- Se 'Jesper Christjansen's aktive kampe - klik her
- Søg efter teksten: 'Jesper Christjansen' - klik her

- Videre til næste spiller 'Jesper Fleckner' - klik her
- Tilbage til forrige spiller 'Jesper Christiansen' - klik her
Oplysningerne på ovennævnte spillerprofil er indsamlet og indkodet af BK FREMs officielle statistikfører: Steen Meisner Bjerre, 23 61 92 72, steenbjerre@hotmail.com, til hvem henvises, såfremt der er ændringer/tilføjelser e.a. til spillerprofilen.
12. Adam Jakobsen

Position: Angreb
Højde: 185
Vægt: 81
Født: 07-04-1999
26. Alexander Back

Position: Forsvar
Højde: 197
Vægt: 90
Født: 16-07-1993
7. Andreas Theil Lundberg

Position: Forsvar/Midtbane
Højde: 187
Vægt: 87
Født: 22-02-1992
13. Basti Sørensen Abildå

Position: Midtbane
Højde: 181
Vægt: 77
Født: 16-06-1995
10. Beran Camili

Position: Midtbane/Angreb
Højde: 182
Vægt: 73
Født: 01-04-1991
5. Christian Stokholm

Position: Forsvar
Højde: 191
Vægt: 80
Født: 16-04-1992
11. Daniel Holm

Position: Angreb
Højde: 180
Vægt: 76
Født: 07-03-1995
18. Frederik Voss

Position: Forsvar
Højde: 188
Vægt: 78
Født: 30-10-1999
8. Hamid Khalidan

Position: Kant/Angriber
Højde: 183
Vægt: 83
Født: 15-07-1997
4. Henrik Volquardsen

Position: Forsvar
Højde: 177
Vægt: 77
Født: 29-07-1987
19. Ibrahim Badran

Position: Forsvar/midtbane
Højde: 176
Vægt: 69
Født: 16-02-1994
6. Jannik Zimling

Position: Midtbane
Højde: 188
Vægt: 80
Født: 28-02-1992
22. Jeppe Østenkær

Position: Midtbane
Højde: 183
Vægt: 75
Født: 18-01-1989
15. Jonas Torp Boussnina

Position: Midtbane
Højde: 182
Vægt: 74
Født: 10-08-1998
18. Magnus Rasmussen

Position: Midtbane
Født: 18-04-1993
16. Marco Brylov

Position: Målmand
Højde: 191
Vægt: 92
Født: 21-11-1995
25. Mark Sundstrup

Position: Midtbane/angreb
Højde: 185
Vægt: 83
Født: 30-06-1989
2. Mikkel Andersson

Position: Midtbane
Højde: 170
Vægt: 67
Født: 17-03-1990
20. Rasmus Koch Nielsen

Position: Forsvar
Højde: 185
Vægt: 83
Født: 26-07-1990
21. Rasmus Louie Larsen

Position: Forsvar/back
Højde: 178
Vægt: 73
Født: 15-04-1993
14. Sebastian Avanzini

Position: Midtbane
Højde: 185
Vægt: 80
Født: 01-04-1995
1. Sebastian Sørensen

Position: Målmand
Højde: 193
Vægt: 78
Født: 30-10-1995
9. Øssur Dalbúð

Position: Midtbane /Angriber
Højde: 189
Vægt: 82
Født: 28-03-1989
FREM Hoved Partner
FREM Guld Partner
mobil version
desktop version
- copyright [ 2003-2017 ] Dennis Sjøbeck -