PLATIN SPONSOR
bkfrem logo

Navigation

Nyhedsbrev

Følg med i de seneste nyheder fra BK Frem!

Søgefunktion

Søg i nyheder og artikler fra BK Frem!

Frem Info

Boldklubben Frem
Julius Andersensvej 7
2450 København SV

Telefon
36 17 13 17

Telefax
36 17 26 56

E-mail
bkfrem@email.dk

Telefontid:
Mandag11.00 - 16.00
Tirsdag12.30 - 18.30
Onsdag12.30 - 18.30
Torsdag11.00 - 16.00
Fredag10.30 - 13.30


Kontortid:
Mandag13.00 - 16.00
Tirsdag14.30 - 18.30
Onsdag14.30 - 18.30
Torsdag13.00 - 16.00
Fredag12.00 - 13.30

mere info under kontakt
klik her


Spillertrup - Arkiv

Detaljeret spillerinfo

John Hansen

Position: Venstre Innerwing
Højde: 187 cm
Født: 24/07/1924
Kampe: 114
Mål: 113
Debut: 7. november 1943 ude mod AB 2-3.
Sidste kamp 5. november 1960 ude mod AB 1-6. 1 mål.
Tidligere klubber: Altid FREM - Senior: (1943-8 - 86 kampe/81 mål), professionel: Juventus (1948-54 - 187 ligakampe/124 mål) og SS Lazio Roma (1954-5 - 27/15). FREM (1957-60 - 28/32)
Beskrivelse: Fulde navn: John Angelo Valdemar Østergaard Hansen.
Kaldet: Lange John. Født på Frederiksberg. Død: 12.1.1990 på Frederiksberg. 65 år.

Da John debuterede på FREM's 1. hold var det som venstre wing og det tog lidt tid inden John fik spillet sig ind på holdet som venstre innnerwing. Han viste sig sig som en ganske målfarlig spiller med et hovedspil i absolut verdensklasse. Der har været mange spillere gennem tiderne, der har haft et veludviklet hovedspil, men ingen vel mere en John's! Han havde tilige et meget giftigt venstre ben.

Da Danmark tabte en landskamp inden OL 1948 til Norge med 1-2 i Idrætsparken, fik John chanchen i den næste kamp mod Polen, som Danmark slog med hele 8-0 og John kom efter den kamp rigtig ind i varmen og spillede sin livs kamp mod Italen på Arsenal's bane Highbury, hvor han scorede hele 4 mål mod de italienske OL favoriter og senere kom hjem til Danmark med en bronzemedalje.

Italien's nederlag på 3-5 til Danmark vakte selvfølgelig opmærksomhed i støvlelandet og Juventus købte Lange John for kr. 111.111,11, for næsen af AC Torino, som den første af mange danske spillere, herunder John's klubkkammerater Johannes PLøger, Erling Sørensen og et par år senere Hans Colberg. Lidt heldigt at John valgte Juventus og ikke mesterholdet AC Torino, da det sidstnævnte hold blev udslettet ved en flyulykke på Supergabjerget i maj 1949, hvor bl.a. 18 spillere, heraf 7 landsholdspillere omkom. John var en af de første der kom til ulykkestedet, da han opholdt sig i nærheden.

John som vandt DM med FREM i 1944 vandt også det italienske mesterskab 2 gange (1950 og 1952). S'ølv med FREM i 1958
Blev topscorer i Danmark i 1948 med 20 mål og Italiensk i serie A i 1951/2 med 30 mål.

Da John vendte tilbage til Danmark, var det til 2 års karantæne, som han "afsonede" ved at være træner for FREM med hjælp fra en anden hjemvendt "proffer"; Erling Sørensen. John gjorde comeback som 34 årig, hvor han spillede med stor succes - og med en enorm tilskuerinteresse. Scorede 23 mål i 20 kampe og førte FREM til sølvmedaljer.

John Hansen var ansat på Carlsberg som kontorfunktionær, da han blev professionel. Efter hjemkomsten var han reklamechef 17 år hos Coca Cola. Han var søn af landholdsmålmanden Niels P. Hansen, og fik selv en fodboldsøn, der dog måtte "nøjes" med at komme på U-landsholdet. Havde faktisk chanchen for at komme på A landsholdet, men landsholdets UK chef (John Hansen!!) sagde stop, da han synes at sønnen ikke skulle kastes for løverne mod Czekoslovakiet i en udekamp i Praha, og at Henning var så ung, at han kunne få chanchen senere, men den kom ikke da Henning blev knæskadet og måtte standse sin professionelle karriere i Schweiz.

John skrev i 1949 bogen "Bolden i mål". Han modtog i 1984 FREM's guldnål, og året efter modtog han en italiensk ridderorden. Da John døde i 1990 af en blodprop - pludselig og uventet - blev dødsfaldet omtalt på forsiden af de italienske aviser og Juventus spillede den næste kamp med sørgebind.

John er vel sammen med Sophus "Krølben" Nielsen og Pauli Jørgensen, de 3 største fodboldpersonligheder, der har båret FREM's røde og blå stribet trøje. De var i hvertfald de største målscorere.
Landskampe: 8 A/10 (1948) og 1 U landskamp/1 mål (1947) for FREM.
http://www.dbu.dk/lbase/playerInfo.aspx?playerid=4547
13.2.2008/Steen Bjerre


- Tal i parentes angiver nuværende sæson.

- se oversigt over 'John Hansen's aktive kampe - klik her
Ikke alle kampe er vist, da der er spillet kampe før 1956 hvor kampstatistikken endnu ikke er bogført!!!

- søg efter teksten: 'John Hansen' på www.bkfrem.dk - klik her

- Videre til næste spiller 'John Hansen IV' - klik her
- Tilbage til forrige spiller 'John Frandsen' - klik her

Oplysningerne på ovennævnte spillerprofil er indsamlet og indkodet af BK FREMs officielle statistikfører: Steen Meisner Bjerre, 47 17 51 67, steenbjerre@hotmail.com, til hvem henvises, såfremt der er ændringer/tilføjelser e.a. til spillerprofilen.